Lyt til artiklen:

MultiOne EZ8 forøger kapaciteten

00:00
Hastighed: ???x
02:34

Abonnementsartikel

En af de største udfordringer med elektriske maskiner har været kapaciteten - at maskinerne ikke kan klare en hel arbejdsdag. Og det er fortsat et problem for de fleste. Men det går afgjort den rigtige vej.

rich-media-1
Pressefoto.

Det gælder for eksempel med italienske MultiOne, som for nogle år siden lancerede deres første elektriske EZ7 minilæsser. Den kunne i Power Mode arbejde 2 timer, inden den skulle lade 2 timer. Den kapacitet er i den nye EZ8 fordoblet til 4 timers arbejde efterfulgt af 1,5 timers opladning med hurtiglader og så yderligere 4 timers arbejde. Det skyldes primært, at den nye model er forsynet med lithium-batteripakke i modsætning til forgængerens blybatterier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange grønne fordele

Et andet aspekt som gør, at diesel-maskinerne stadig er de foretrukne, er prisen. For man kommer ikke uden om, at de elektriske alternativer koster lidt mere end de traditionelle.

rich-media-3
Pressefoto.

Til gengæld har EZ-modellerne mange andre fordele, som for nogle kunder kan opveje både merpris og mangel på kapacitet. Det gælder ikke mindst den helt indlysende CO2-besparelse. Men der er meget andet, som vægter på plussiden. Der er for eksempel næsten ingen støj og meget lave driftsomkostninger. Og så styrkes det grønne image - både hos de udførende og deres kunder.

En af dem, der overvejer elektrisk maskinindkøb i fremtiden er entreprenør og anlægsgartner Bruno Green fra Tarm. Han har gennem de senere år udskiftet de fleste af virksomhedens håndredskaber som for eksempel klippere, løvblæsere og trimmere med elektriske maskiner.

- Der er færre vibrationer, og desuden slipper mine folk for at gå i udstødningsgasser, mens de passer deres arbejde, siger han til Grøn Teknik.

Klar når kunderne er

Men hvornår er han klar til at gå den elektriske vej med de lidt større maskiner?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg vil rigtig gerne skifte, men der skal være økonomi i det. Og så skal jeg helst også kunne bruge maskinen gennem en hel arbejdsdag uden opladning, siger Bruno Green.

Nogle kommuner er begyndt at indføre krav om brug af el-maskiner og biler, hvis man vil arbejde for dem, men det er foreløbig primært de større byer - og inden for bykernerne.

- Jeg har næsten hele min omsætning i Vestjylland, hvor der er god plads, og indtil videre tror jeg ikke, et flertal af mine kunder vil betale merprisen. Men det er klart, at så snart kunderne er klar, så skifter jeg øjeblikkeligt, for det er naturligvis den vej, vi skal gå, fastslår han.

HCP importerer MultiOne til Danmark.

rich-media-6
Pressefoto.