Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Preben, Catwoman eller ... kær robot har mange navne
For nyligt kunne man læse om, hvordan Vejle Kommunes Materielgård havde døbt deres fire robotklippere ved Jelling Monumentet for "Gorm", "Thyra", "Harald" og "Basse".
Men de opfindsomme navne stopper ikke her. Robert, Preben og Holger er danskernes absolut favoritnavne til deres Automower robotplæneklipper. Det viser den ganske uvidenskabelige undersøgelse foretaget på Husqvarnas Facebook og Instagram.
Af mere specielle navne på listen finder man Veganeren, JesperOmati og Nora Malkeko. Andre robotter er navngivet efter kendisser - Elvis, Margrethe og Romeo. Eller hvad med Bruce Wayne og Catwoman? Der er også dem, der tilsyneladende sidestiller robotplæneklipperen med en hund. I hvert fald er navne som Buller, Kvik og Fido også med på listen.
Robot er medlem af familien
Men hvorfor er det, at vi danskere er så glade for at navngive vores havehjælper? Det har Husqvarnas salgsdirektør, Michael Schösser, et bud på:
- Vi navngiver det, vi holder af. Og det gælder ikke kun for vores børn og kæledyr. Robotplæneklipperen bliver hurtigt en elsket del af familien som trofast græsæder. Den giver familien mere tid til hinanden og bliver derfor ofte betragtet som et vigtigt medlem af familien. Og medlemmer af familien skal da have et navn.
Hjemme hos Michael Schösser hedder Automower robotten Liz, og hos Fritidsmarkedets redaktør hedder den Ibbermand.