Lyt til artiklen:

Foråret har budt på flere skader end normalt

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Abonnementsartikel

Selvom vejret har været ustadigt, har foråret traditionen tro budt på meget havearbejde, men desværre også skader. I takt med at nedlukningen fortsatte, og temperaturen steg, har flere danskere opholdt sig mere i haven og dyrket nye udendørsaktiviteter, og det har resulteret i flere skader.

I Alm. Brand har man i løbet af foråret hjulpet flere danskere, der er kommet til skade i haven eller under en udendørs sportsaktivitet, som de ikke har prøvet før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ser typisk en stigning i skader i foråret, og den tendens er forstærket i år. Nedlukningen af de mange indendørs sportsfaciliteter betød, at flere har måtte ty til udendørssport som løb og mountainbike, og her har flere nybegyndere fået skader, siger Brian Wahl Olsen, direktør i Skadespartnerskaber & Forebyggelse.

Udover sports- og motionsskader som mountainbike, cykling og løb, er uheld på trampolinen og motorcyklen også i blandt forårets mange skader.

Højsæson for haveskader

For mange er havearbejdet et fristed, hvor man kobler af og fordyber sig i blomsterbedet og køkkenhaven. Men uden sports- og fitnessaktiviteter til at holde formen ved lige, har haven også været grobund for skader.

- Mange har glædet sig til at komme i gang med havearbejdet, men hvis man belaster kroppen på en måde, den ikke har været vant til længe, ender man i problemer, når man skal luge ukrudt eller grave nye bede. Vi har set mange ryg- og skulderskader dette forår, og her er det vigtigt at have en ulykkesforsikring, siger Brian Wahl Olsen.

Det er derfor vigtigt, at man ikke undervurderer havearbejdet og starter forsigtigt op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ligesom det gælder med al slags motion, skal man også huske at varme op, inden man går i gang i haven. Og undervejs skal man huske at holde gode pauser og undgå dumme vrid og tunge løft, siger Brian Wahl Olsen.

Gode råd

Her er en række gode råd, der kan få dig sikkert igennem forårets udendørsaktiviteter:

Giv cyklen en grundig gennemgang, inden du igen cykler på arbejde.

Skift til sommerdæk på bilen og opnå kortere bremselængde.

Varm op inden havearbejdet og undgå skader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis du prøver kræfter med en ny udendørs sportsaktivitet, så start forsigtigt op.

Gennemgå trampolinen, inden børnene hopper på den.