Lyt til artiklen:

Varmepumpe giver billig varme og ekstra rum

00:00
Hastighed: ???x
02:33

Abonnementsartikel

Den stråtækte idyl ved Ry i det midtjyske søhøjland har huset både en landmandsfamilie med en lille træskoproduktion i 1800-tallet og et livligt kollektiv i 1970'erne. Siden 1980 har det dog været Lisbeth og Mogens Riis Lauritzen, som bor i det 170 år gamle, smukke hus på 240 kvm.

- Oprindeligt har der været en stald med husdyr i den ene ende og beboelse i den anden, ligesom man har suppleret indtægten ved at fremstille træsko. Hundred år senere flyttede et kollektiv ind, og så blev hele huset indrettet med stuer og værelser, fortæller Mogens Riis Lauritzen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Opvarmningen er i årtier sket med olie, og fyret har været ganske tørstigt i kolde perioder, da huset på ingen måde lever op til moderne energikrav. Samtidig har jeg brugt mange timer og dage gennem årene på at save og kløve træ. Vi har brugt omkring 6 rummeter træ om året for at holde gang i brændeovnen i stuen, ofte fra morgen til aften.

God og billig varme

Alt det er fortid, for Lisbeth og Mogens har fået monteret en luft-til-vand varmepumpe, model F2120 fra Vølund Varmeteknik. Den er dimensioneret og installeret af Byens VVS i Ry, og vvs-installatør Per Rasmussen kunne uden konstruktionsmæssige ændringer koble den direkte på det eksisterende varmesystem.

- Varmepumpen er på alle måder en gevinst. For det første er der ikke noget arbejde med den, og vi sparer omkring 25.000 kr. og fire rummeter træ om året, efter vi har vinket farvel til olie og nu kun bruger brændeovnen for hyggens skyld. For det andet - og lige så vigtige - har vi kunnet hæve temperaturen og fået en behagelig varme, også i gæsteværelser og gangarealer, siger Mogens Riis Lauritzen. Han tilføjer:

- Det er en glæde og fornøjelse, at vi både sparer penge, slipper for en masse arbejde med at skaffe brænde og tilmed har en mere jævn varme i hele huse. Sidst, men ikke mindst er varmepumpen en grøn og bæredygtig løsning.

Fået et "ekstra" rum

Varmepumpen består af en udedel - som er placeret ved den ene husgavl - og en indedel, hvor luftens energi omdannes til varmt vand til radiatorer og brugsvand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den indvendige enhed er installeret i det gamle fyrrum, hvor oliefyret og olietanken fyldte temmelig meget. Det lugtede heller ikke så godt. Nu er indeklimaet til gengæld behageligt, og mit lille værksted kan brede sig. Det er næsten som at have fået et ekstra rum, og her hygger jeg mig med børnebørnene og vores små byggeprojekter, siger Mogens Riis Lauritzen med et smil.