Lyt til artiklen:

Ny fiskeapp med bid i

00:00
Hastighed: ???x
02:31

Abonnementsartikel

Danske lyst- og fritidsfiskere får nu et nyt værktøj i lommen. Appen Fiskher viser genvej til den fisk, du leder efter. Og den giver blandt andet forslag til, hvordan du får den på krogen.

Bag appen står erfarne lyst- og fritidsfiskere fra Danmark, Norge og Sverige, og i Fiskher deler de viden om deres bedste fiskepladser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fiske- og korteksperterne har studeret kort og luftfoto i hele Skandinavien, håndtegnet fiskepladser - baseret på kundskab om de forskellige arters habitat, migration, bundforhold samt vejrdata - og herefter fået områderne kvalitetssikret af lokalkendte fiskere.

På den vis kan appen med stor nøjagtighed fortælle, hvilken slags fisk du finder i de forskellige områder. Fiskher indeholder 11 arter og ved hvilke, der er lavvandede, der trives på grus eller sandbund, hvor de finder mad og så videre.

Frank "Fisker" Sjøgreen kendt fiskeekspert fra tv og YouTube er dansk ekspert i det erfarne team:

- Fiskher viser dig, hvor fisken er, og hvad du kan gøre for at fange den. Du får tips til, hvilken slags madding, du skal bruge, og hvordan du lettest får fisken på krogen. Når du har bid, kan Fiskher fortælle, hvilken slags fisk du har fanget. Du tager blot et billede af fisken, og så giver appen dig svaret på, hvilken fisk, der er tale om. Ved hjælp af kunstig intelligens skelner den over 40 forskellige arter fra hinanden på få sekunder, siger Frank "Fisker" Sjøgreen, fiskeekspert hos Fiskher.

rich-media-2
Pressefoto.

Flere danskere fisker

Lanceringen af Fiskher i Danmark kommer i kølvandet på et år, hvor langt flere danskere er begyndt at fiske i fritiden på grund af Corona nedlunkning. Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri steg antallet af solgte årslystfiskertegn i 2020 med 20-50 procent landet over. De mest markante stigninger ses i hovedstaden med et øget salg på 54 procent samt i Nord- og Midtjylland med en stigning på 34 og 32 procent. Knap 170.000 danskere indløste årslystfiskertegn sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fiskher er et værktøj udviklet af lystfiskere for lystfiskere. Jeg får personligt inspiration til at prøve helt nye steder at fiske. Det er fedt med en app, der samler det hele i én med arter, fiskepladser, fredninger, søkort, vejrforhold og meget andet. Normalt bruger jeg flere apps for at finde alle de informationer. Så det er en ret komplette fiskeapp, siger Frank "Fisker" Sjøgreen.