Lyt til artiklen:

Hej Google, tænd emhætten!

00:00
Hastighed: ???x
01:47

Abonnementsartikel

Stemmestyring i det smarte hjem bliver stadig mere udbredt. Det er man allerede i fuld gang med at implementere hos Thermex i Hjørring, og nu kommer firmaet med en ny stemmestyret emhætte.

Den nye stemmestyring fra Thermex er lanceret til flere typer af emhætter og virker med den kendte Google-assistent, og ved at tale til emhætten slipper man for at fjerne sine måske fedtede eller våde hænder fra madlavningen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ønsker man ikke at bruge den nye funktion, kan man i stedet bruge den trådløse fjernbetjening i rundt design med magnet på bagsiden. Eller styre emhætten fra mobil eller tablet med den tilhørende app til både iOS og Android.

I app'en kan man i øvrigt se, hvornår filteret skal renses.

rich-media-2
Den nye emhætte er udviklet af Thermex i Hjørring. Pressefoto.

Kommunikerer trådløst

Emhætten kommunikerer trådløst med de øvrige Link-produkter fra Thermex. For eksempel kan den tænde automatisk ved brug af kogepladen - og arbejde sammen med boligens øvrige ventilationssystem. Dermed opnås en balanceret ventilation og et behageligt indeklima, når emhætten er i drift.

De nye emhætter fås med lys i flere forskellige farver og kan dermed skabe stemning i køkken/alrummet, når de ikke er i brug. Denne funktion er også stemmestyret, og selve arbejdslyset over kogepladerne kan finjusteres i styrke og farveskala.

Udviklet i Danmark

De stemmestyrede emhætter er udviklet hos Thermex i Hjørring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Processen har varet godt tre år, hvor især arbejdet med at få de nødvendige godkendelser fra Apple har krævet stor tålmodighed, fortæller virksomhedens ingeniør Morten Sørensen.

Systemet markedsføres under navnet Thermex Voicelink og findes i alle nye modeller i Blueline­serien - både skrå emfang og modeller integreret i loft eller overskab.