Lyt til artiklen:

Den sejlende traktor blev en fiasko

00:00
Hastighed: ???x
01:47

Abonnementsartikel

Selv om mange rystede på hovedet, da ingeniørerne hos producenten County i starten af 1960'erne kom op med ideen om en sejlende traktor, så rystede man ikke på hænderne hos ophavsmændene, som var sikre på, at de havde fundet på noget genialt.

Frem for at bygge en traktor fra bunden, tog man fat i en Fordson Super Major med 52 HK, en model der var meget populær i de dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktoren blev forsynet med fire ekstra store dæk og to store lufttanke, der blev placeret foran og bagpå.

Man fjernede alt elektrisk fra traktoren, og drivkraften kom fra de store dæk samt en lille propel, der var tilkoblet traktorens PTO.

Derudover forseglede man selvfølgelig motoren - især koblingshuset - og resultatet blev døbt County Sea Horse.

Succes med sejltur

Selv om de fleste iagttagere rystede på deres hoveder, så lancerede Country i 1963 den flydende traktor med brask og bram og en stor kampagne over hele verden. Højdepunktet var en sejltur over den engelske kanal.

Den stakkels traktorfører, der blev udset til at "køre" fra Frankrig til Kent i England lykkedes med den våde tur, hvor han konstant fik vand i hovedet, da der ikke var monteret førerhus. Undervejs måtte han desuden slås med andre skibe, der kom alt for tæt på for at se, hvad i alverden, der foregik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Turen tog syv timer og 30 minutter, og efter ankomst i England fortsatte man med at demonstrere, at der var tale om en rigtig traktor, så der blev pløjet og harvet til alles fornøjelse.

Desværre blev County Sea Horse ikke en succes. Det hævdes, at der blev solgt et par eksemplarer til en farmer, der havde jord på et par øer, men produktionen kom aldrig i gang - til trods for, at historien gik hele verden rundt.