Lyt til artiklen:

Husk ansvarsforsikringen, når du får hund

00:00
Hastighed: ???x
01:52

Abonnementsartikel

Mens antallet af nyregistrerede hunde alene i Dansk Kennel Klub i 2020 steg med ti procent svarende til 23.742 hunde, kunne forsikringsbranchen i samme periode notere en stigning i antallet af lovpligtige ansvarsforsikringer på kun to procent.

Ifølge Dansk Hunderegister er der i dag mellem 800.000 og 850.000 hunde i Danmark. Alle hunde skal registreres i dette offentlige register, der føres på vegne af Fødevarestyrelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sammenholdt med, at der i forsikringsbranchen i 2020 var tegnet i alt 590.823 solgte ansvarsforsikringer, må der være et par hundrede tusinde hunde, der løber rundt uden at være forsikret. Det er en markant forskel, der overrasker Maria Clausen, der er underdirektør i Forsikring & Pension. Hun er samtidig leder af FAH, der som garantifond behandler sager, hvor skaden er forårsaget af uforsikrede eller ukendte hunde.

- Vi vidste godt, at mange ikke har forsikret deres hund, men at der kan være op mod 200.000 uforsikrede hunde, overrasker mig. Det er slet ikke i orden, siger Maria Clausen.

- Hvis man bliver bidt af en uforsikret hund, kan hundens ejer risikere at skulle betale en erstatning, der kan løbe op i flere hundrede tusinde kroner, endda millioner, hvis skaden fører til invaliditet, varige mén og tab af erhvervsevne, siger Maria Clausen, der derfor kraftigt opfordrer alle og især nye hundeejere at købe en ansvarsforsikring, som fås til nogle få hundrede kroner.

Som garantifond kan FAH i første omgang gå ind og udbetale erstatning til den skadelidte, men derefter inddriver man det fulde beløb hos hundens ejermand.