Danske honningbier foretrækker rapsmarker og frugttræer

For honningbier er en stor, gul mark med raps at foretrække frem for en farverig blomsterstribe i markens udkant, en braklagt mark eller have, for honningbier trækker ifølge konsulent i Danmarks Biavlerforening Ole Kilpinen primært på masseblomstrende planter. Men at honningbierne foretrækker marker og plantager betyder ikke, at de blomstrende tiltag ikke er til gavn for såvel de tamme som de vilde bier.

Vilde haver vinder indpas, og de har primært effekt på de vilde bier. Foto: Jakob Tilma

- Vi ved godt, at honningbierne flyver specielt på de masse-blomstrende planter, og mange af de her nye ting er mere varierede. Men de har da gavn af det, specielt i de perioder, hvor der mangler føde til bierne - så er der lidt at hente der, men det er ikke noget, vi kan mærke på vores honningbier, andet end at det holder bierne i gang og det er yderst positivt, fortæller Ole Kilpinen på en varm julidag, hvor rapsen er afblomstret imens blomsterstriberne står i fuldt flor.

At bierne ser kvantitet som en kvalitet er ifølge Danmarks Biavlerforening godt for Danmarks små 300 arter af vilde bier, da mange af dem er langt mere specialiserede i deres valg af pollen- og nektargivende blomster end honningbierne. Og specielt hvis planterne er i blomst på samme tid, vil honningbierne trække mod de mest udbredte arter, og det betyder ifølge Ole Kilpinen, at biernes interne konkurrence på andre plantearter sandsynligvis ikke er til stede; der er plads til både honningbier og vilde bier. Men det er svært at gøre op, hvad de mange nye blomstrende tiltag har af betydning for både honningbierne og de vilde bier.

Honningbierne søger også til eksempelvis honningurten, der ofte er at finde i blomsterstriberne, men det er ikke noget der påvirker produktionen af honning mærkbart. Foto: Jakob Tilma

- Det er svært at måle, og der er nok mange af tiltagene, der i virkeligheden er mere gavnlige for andre bier end de er for honningbier, lyder det fra Ole Kilpinen, som uddyber, at man i Danmarks Biavlerforening arbejder på at udbrede blomstertiltag i landskabet igennem initiativet Bivenlig.dk, for honningbierne søger imod blomsterstriberne, når landskabet er relativt blotlagt for masseblomstrende planter.

Nå det er blomstringstid for store, masseblomstrende planter, som frugttræer, raps, hvidtjørn og lyng, trækker honningbierne næsten udelukkende mod de planter for at fylde bistaderne med mad til den nye generation af honningbier. Mad som ofte ender som smørbart pålæg på morgenbrødet på danske spiseborde, når de cirka 120.000 danske honningbi-familier har været på arbejde rundt i landskabet.

Landbrug og honning

Rapsen er den helt store bi-magnet på markerne, og nogle år tiltrækker kløveren også bier i stort antal, men hvor meget trafik der præcis flyver til og fra markerne ved man ikke helt i Danmarks Biavlerforening. Men sikkert er det, at man ikke umiddelbart bør frygte for, at lokal stordrift betyder, at bierne kommer til at flyve forgæves, hvis store sammenhængende arealer et år er fyldt med raps og der så med baggrund i et sundt sædskifte går måske fem eller syv år før rapsmarkerne igen blomstrer på egnen.

- Ude på landet er der ikke ret mange steder, hvor der ikke er en rapsmark indenfor tre kilometer. Der bliver hver år lavet et kort med, hvor man kan lave økologisk biavl, og det er meget styret af rapsen. Er der en konventionel rapsmark indenfor tre kilometer, så kan du ikke producere økologisk honning på stedet, lyder det fra Ole Kilpinen, som uddyber, at for at man som honningproducent kan producere økologisk honning skal 95 procent af biernes fødegrundlag i omgivelserne stamme fra naturområder eller økologiske marker, og er der blot én traditionel rapsmark indenfor zonen, så skal der stå konventionel honning på glasset.

Store markflader med raps foretrækkes af honningbierne i Danmark. Foto: Jakob Tilma