Lyt til artiklen:

Sådan kan en ATV godkendes

00:00
Hastighed: ???x
02:22

Abonnementsartikel

Befinder du dig på privat område, kan du naturligvis drøne rundt på din ATV uden at tænke på at få den godkendt. Men hvis du begiver dig ud på offentlig vej, så er historien en helt anden.

Der har gennem årene været en smule forvirring omkring reglerne vedrørende godkendelse af ATV'er til kørsel på offentlig vej. Reglerne blev dog ændret i 2017, så de nu er mere gennemskuelige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ATV kan i dag registreres på forskellige måder.

Som bil

En ATV kan indregistreres som bil, hvis den er EF-typegodkendt. Det fremgår af ATV'ens mærkeplade, hvorvidt dette er tilfældet. Og du kan altid få det oplyst af enten importør eller forhandler af ATV'en.

Før registrering skal ATV'en til syn, og her skal man medbringe køretøjets EF-overensstemmelsescertifikat - det såkaldte COC-dokument. Og så skal man lige huske, at man skal betale registreringsafgift som en bil, hvilket gør prisen for at have ATV'en noget højere.

Som T3-traktor

En ATV kan også godkendes til kørsel på offentlig vej som traktor. Hertil kræves, at den skal være EU-typegodkendt som traktor.

Hvis ATV'en er EU-typegodkendt som traktor med en hastighed på højst 40 km/t, kan den registreres i Køretøjsregisteret (DMR) som godkendt traktor til ejere eller brugere af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her skal man være opmærksom på, at traktoren alene må anvendes af ejeren eller en bruger af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom.

Personer mellem 16 og 18 år må køre på offentlige veje hvis, at de har traktorkørekort. Er du over 18 år kræves det, at du har et B-kørekort.

Og så må der kun befinde sig en enkelt person på en ATV med T3-godkendelse.

Som handicaphjælpemiddel

Det er muligt at få godkendt en ATV som handicaphjælpemiddel, der kan benyttes overvejende udenfor offentlig vej. Det vil sige f.eks. ved kørsel på privat vej, marker, strand, skov og lignende. Køretøjet skal registreres og forsynes med nummerplader til bil - medmindre SKAT har fritaget køretøjet for registrering.

Det kræver dog opfyldelse af en lang række betingelser, som man kan få oplyst hos Færdselsstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

(Kilde: Færdselsstyrelsen - fstyr.dk)