Honningbier kortlægger miljøbelastninger

Der dukker en sjælden gang imellem pesticidrester og naturlige giftstoffer op i honning produceret af danske bier, men som oftest forekommer det i så små mængder, at det ikke udgør et problem. Men at pesticiderne kommer med ind i bistaderne, er et sikkert tegn på, at honningbierne møder pesticider i naturen.

For at få helt styr på, hvor stort eller lille problemet er, har man i Danmarks Biavlerforening i forbindelse med et EU-projekt udstyret en række bistader med specialudstyr, der kan bruges til at måle, hvilke pesticider bierne har været i kontakt med under deres flyveture ud i landskabet. Flyveture, der under normale forhold kan føre bierne ud i et par kilometers radius fra bistadet.

Formålet med forskningsprojektet, der bærer navnet INSIGNIA, har været at se på, om bierne kan bruges til bio-monitorering. I al sin enkelthed går bi-projektet ud på, at når bierne kommer hjem fra blomsterbesøgene, så skal de passere en strimmel med en særlig overflade, kaldet Adsorp Pesticide In Hive Strips (APIStrips). Strimlen fanger alle de pesticidrester som sidder på bierne, og som efterfølgende kan analyseres på et laboratorium.

Resultater overrasker

Forskningsprojektet ledes fra Holland, men danske honningbier spiller en af hovedrollerne i forsøget, der kan give et indblik i, hvilke pesticider bierne kommer i kontakt med rundt i landskabet, og selv om vi i Danmark har rigtig godt styr på pesticiderne, så er der alligevel fund i de foreløbige resultater, der har overrasket Ole Kilpinen, konsulent hos Danmarks Biavlerforening.

- Vi har faktisk nogle resultater, hvor man kan se, at man finder temmelig mange forskellige pesticider, men selvfølgelig i et meget lavt niveau. Men de er der, lyder det fra Ole Kilpinen.

Honningbier kommer i kontakt med mange forskellige blomster - her bliver en honnigurt besøgt på Bornholm. Foto: Jakob Tilma

Blandt midlerne man fandt spor af, var svampemidlerne boscalid og azoxystrobin, der begge må benyttes i de perioder, hvor bierne er hyppige gæster i rapsmarkerne, men der blev også fundet for længst udfasede midler som malathion, lindan og chlopyrifos i biernes pels. Midler, der ikke har været benyttet i Danmark i mange år.

- Vi er overrasket over at finde så mange forskellige pesticider, hvoraf der er en del, der ikke bliver brugt længere. Det tyder på, at pesticidresterne bliver lang tid i miljøet, lyder vurderingen fra Ole Kilpinen.

I alt har man i Danmark over en seks måneders periode fra april til september i 2019 i Insignia-studiet haft APIStrips installeret i danske bistader, og på 96 procent af de analyserede strimler blev der fundet spor af pesticidrester.

Langt den største påvirkning af bistaderne stammer dog fra biavlerne selv, da det økologiske insektmiddel thymol havde været brugt til bekæmpelse af Varoa-mider hos tre af de fire medvirkende biavlere. Men når det gjaldt udefrakommende bekæmpelsesmidler, stammede 40 procent af fundene fra insektmidler, 40 procent fra svampemidler og 2 procent fra ukrudtsmidler. I gennemsnit fandt man spor af tre forskellige bekæmpelsesmidler på hver af de i alt 120 API Strips, der blev analyseret i den danske del af projektet.

Bedre end honningprøver

Sidst i perioden, efter den normale honninghøst, undersøgte man også honningen i de undersøgte bistader for spor af pesticider, og her fandt man kun spor af de tre stoffer boscalid, prosulfocarb og thymol - og igen var koncentrationen af thymol mange gange højere end for de midler, der har været gjort brug af på de danske marker. Normalt høster man honning før behandling med thymol, men disse prøver var altså taget efter behandlingen, og derfor dukkede der ifølge Danmarks Biavlerforening thymol op i prøverne.

Undersøgelsens samlede resultater ventes publiceret i løbet af sommeren 2021, og hos Danmarks Biavlerforening er man tryg ved, at honningen ikke i særlig høj grad er påvirket af de miljøfremmede stoffer, der er fundet i undersøgelsen.

Sådan ser det ud, når APIStrips er monteret i et bistade. Foto: Flemming Vejsnæs (Billede bragt efter aftale med Danmarks Biavlerforening)

- Det er ikke fordi vi har fundet særlig meget i honningen, og i og med man bliver bedre og bedre til at måle, så findes der indimellem pesticidrester. Det er små mængder, men det siger noget om, hvor meget der i det hele taget er derude i naturen, lyder det fra Ole Kilpinen, som fortæller, at indsamlingen med data via APIStrips i Danmark er fortsat efter EU-projektet er afsluttet, og så pointerer Danmarks Biavlerforening, at undersøgelsen kan vise, hvor robust et system bifamilier er, for selvom der bringes noget ind i bistadet, så betyder det ikke, at det ender som en ingrediens i honningen.

Naturgifte ikke et væsentligt problem

Ud over de miljøfremmede stoffer, hvoraf 40 altså er blevet fundet i forbindelse med APIStrip-projeket, findes der masser af naturlige gifte i den danske natur, og nogle af dem kan i sjældne tilfælde findes i honningen, men i Danmark er problemet minimalt, lyder det fra Danmarks Biavlerforening.

Så selv om der fra udlandet af og til rapporteres om engbrandbærer med indhold af giftstoffet PA - og selvom nogle udenlandske rhododendron-typer kan bidrage til giftig honning, så er det ikke et akut problem i dansk honning.

- PA var noget af det første, hvor man blev opmærksomme på, at det kunne ende i honningen, men vi har ikke fundet tegn på at det er et væsentligt problem i Danmark, lyder det fra Ole Kilpinen, som uddyber, at det hører til sjældenhederne, at der optræder giftstoffer i honningen over de tilladte maksimale grænseværdier.

Dansk og europæisk honning bliver i Danmark kontrolleret i det nationale testprogram, og i rapporten 'Pesticidrester i fødevarer 2019' fremgår det, at der i 28 honningprøver foretaget på dansk og udenlandsk honning ikke blev gjort ét eneste fund af pesticidrester i honningen.

Vi er overrasket over at finde så mange forskellige pesticider, hvoraf der er en del, der ikke bliver brugt længere. Det tyder på, at pesticidresterne bliver lang tid i miljøet

Ole Kilpinen, konsulent Danmarks Biavlerforening