Lyt til artiklen:

Træpiller med fokus på bæredygtighed

00:00
Hastighed: ???x
03:53

Abonnementsartikel

Hvis du er ejer af et pillefyr, er du godt på vej i kampen for at forbedre miljøet. Men faktisk kan du gå endnu videre med dit pillefyr, hvis du ønsker det.

Verdo-koncernen, som fremstiller Heatlets-træpiller, forsøger hele tiden at forbedre på deres produkter, og med Heatlets PremiumPlus går man endnu længere i kampen for at få en endnu større klimagevinst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forvejen bliver alle Heatlets produkter fremstillet af certificeret bæredygtigt resttræ, og med PremiumPlus-udgaven tager firmaet endnu et skridt i den bæredygtige retning. Heatlets PremiumPlus træpillerne er nemlig CO2-neutrale - fra dyrkning i bæredygtige skove, opsamling af resttræ fra savværker, til produktion, transport, indpakning og helt frem til forbrugeren.

Ifølge producenten er hemmeligheden bag Heatlets PremiumPlus, at der bliver forbrugt så lidt CO2 i processen, som det i dag er muligt. Den rest CO2-udledning, som ikke kan undgås, bliver kompenseret ved beplantning med ny skov.

- Vi ønsker at vise vejen og sætte nye standarder i branchen i forhold til klima og miljø. At gøre et allerede bæredygtigt produkt CO2-neutralt, er en del af rejsen, siger Henrik Nørbo Mosegaard, der er ansvarlig for udviklingen af PremiumPlus-træpillerne Heatlets.

rich-media-2
Henrik Nørbo Mosegaard er produktansvarlig inden for brændsler og råvarer hos Verdo-koncernen som fremstiller Heatlets-træpiller. Pressefoto.

Folie gør forskellen

I mange år har Heatles' arbejde med bæredygtighed især haft fokus på, at træpillerne bliver fremstillet af bæredygtigt træ. Med Heatlets PremiumPlus har man set hele processen igennem, og det var i træpillernes indpakning - tidligere plastikemballage - at man fandt en bæredygtig afløser.

Plastikposerne er udskiftet med klimavenlige poser, der er lavet af 80 procent biobaseret materiale fra produktion af sukker. Trods reduktion af plastik er folien lige så sikker og robust som hidtil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kunsten var at finde så bæredygtig en folie som muligt - som samtidig var holdbart. På havnene i Horsens og Næstved, hvor træpillerne bliver pakket, gik man grundigt til værks.

Paller med sække blev kørt rundt med trucks, sækkene blev løftet rundt, de blev testet med vand og fugt samt udsat for alle de tænkelige forhold fra sækkene forlader pakkemaskinen til de ender i en ovn eller et fyr ude hos danskerne. Efter mange forsøg valgte Heatlets en robust folie, der er produceret af 80 procent restprodukter fra sukkerproduktion.

Hele processen genbesøgt

Herudover bliver de klimavenlige sække pakket på FSC-certificerede paller, og hver enkelt del af processen er alle blevet undersøgt for at finde den mest klimavenlige løsning.

- Vi har genbesøgt hver enkelt del af processen: alt er certificeret efter bogen. Skoven er fældet på den rigtige måde, vi har besøgt savværkerne. Vi har besøgt deres produktion og beset de restprodukter, som vi får fremstillet træpillerne af. Vores leverandører bruger solvarme eller biomasse til at producere træpillerne. Vi bruger grøn strøm de steder, hvor træpillerne pakkes. Men den store forskel er de sække, som vi får træpillerne pakket ind i. Og at vi slutter med at give nye træer tilbage til skoven, fortæller Henrik Nørbo Mosegaard.

Træer plantes som klimakompensation

For hver palle træpiller, som bliver sendt ud til forbrugerne, bliver der yderligere plantet et nyt træ et sted i Danmark. Det sker for at kompensere for den uundgåelige CO2-udledning ved produktionen af træpillerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Heatlets har valgt at plante træer lokalt i Danmark, så man ved selvsyn kan følge de nye træer, der vokser - mens de optager CO2. De nordeuropæiske skove, som leverer materialet til træpillerne, er i forvejen i vækst.

- Nu er vi nødt til at blive ved med at være ambitiøse. Vi kigger hele tiden på, hvilke dele vi kan påvirke. Vi skal blive ved med at skrue på alle de skruer, vi kan, men lige nu er Heatlets PremiumPlus det mest bæredygtige og CO2-neutrale, man kan fyre med i sit pillefyr, siger Henrik Nørbo Mosegaard.