Lyt til artiklen:

Verdens første "rigtige" firehulstrukne traktor skulle hjælpe bilister

00:00
Hastighed: ???x
03:26

Abonnementsartikel

Hvis man spørger eksperter på området om, hvilken traktor, der er verdens første firehjulstrukne, får man forskellige svar. Nogle vil svare, at den kommer fra det amerikanske firma Wood, Taber & Morse Company, der i 1886 producerede en dampdrevet firehjuls traktor ved navn Rubicon.

Andre svarer, at det er den amerikanske Fitch-traktor, der er den første. Oom ikke andet, så er de fleste enige om, at John H. Fitch, der stod bag traktoren, er ophavsmand til den første praktiske firehjulsdrevne traktor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Historien om den første Fitch-traktor går helt tilbage til 1910, hvor den franskfødte John H. Fitch gik rundt på sin 40 hektar store gård og iagttog bilister sidde fast i mudderet omkring vejene ved hans marker.

Han ville typisk hjælpe bilerne fri med sine heste, men begyndte at overveje, om man ikke kunne lave en maskine, der kunne klare det arbejde. Hans idé var at lave en traktor, hvor der var trækkraft til både forhjul og baghjul.

Den sejlende traktor blev en fiasko

Se også:

Den sejlende traktor blev en fiasko

Skeptiske naboer

I sin tidligere karriere som ejer af et tømmerfirma havde John Fitch opfundet adskillige redskaber, og inden længe forkyndte han overfor sine skeptiske naboer, at han ville bygge en traktor, der kunne forcere egnens højeste bakke.

Han anskaffede sig to drivaksler og forbandt dem med en stor motor i midten. Det tog ham et stykke tid, men så lykkedes det ham at knække problemet med at styre traktoren.

I 1915 var den nye maskine klar, og mens naboerne så til, kørte han uden problemer op ad egnens højeste bakke, og til de jublende tilskueres fornøjelse, kørte han dagen efter traktoren de cirka 10 kilometer til den nærmeste by Ludington i staten Michigan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På det tidspunkt fandtes der allerede firehjulstrukne traktorer, men de blev drevet af en kæder eller bælter. John Fitch var den første, der benyttede sig af gear til at få maskinen til at køre.

rich-media-4
Interessen for "The Fitch" var stor, ikke mindst på grund af traktorens korte venderadius, forbedrede suspension og valget mellem to- og firehjulstræk. Foto: Wikipedia.

Stor interesse

Succesen fik ham til at stifte firmaet The Four Drive Tractor Company, og firmaets første maskine fik navnet "The Fitch".

Interessen for "The Fitch" var stor, ikke mindst på grund af traktorens korte venderadius, forbedrede suspension og valget mellem to- og firehjulstræk.

Og så vakte det international opsigt i traktorkredse, da "The Fitch" under en demonstration af firehjulstrækket kørte hen over store træstammer og fortsatte med at køre halvvejs op ad en mur.

Faktisk var interessen så stor, at handelsforeningen i byen The Big Rapids, Michigan, lokkede firmaet til at flytte ved blandt andet at forære John Fitch en færdigbygget fabrik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desværre fik John Fitch ikke lejlighed til at følge sit firma længe, da han døde i 1916.

Solgte 2.000 eksemplarer

I årene frem til det store krak i 1929 producerede firmaet en række forskellige modeller, og alt i alt anslås det, at The Four Drive Tractor Company solgte omkring 2.000 maskiner i alt. Problemet for producenten var dog, at man solgte traktorerne for billigt, generelt omkring 1.000 kroner over produktionsprisen, og da USA's økonomi kollapsede, havde firmaet ikke kræfter til at stå imod.

I dag findes der blot fire kendte restaurerede Fitch-modeller samt fem modeller, der ikke er køreklare. Modellerne står på museer i henholdsvis USA, New Zealand og Australien.

Kilder: Chris Dixon, tipoldebarn til John Fitch, Wikipedia.