Lyt til artiklen:

OKNygaard inviterer branchen til Masterclasses

00:00
Hastighed: ???x
02:32

Abonnementsartikel

Bæredygtighed og biodiversitet fylder mere og mere i danskernes hverdag - og naturligvis også for aktørerne i den grønne branche.

Ole Kjærgaard mener, at Danmark bør udnytte behovet for klimaløsninger til at skabe grønne byrum med fokus på biodiversitet og social sammenhængskraft. Der mangler ganske enkelt områder, hvor man kan færdes og stresse af. Det grønne og naturen skal ikke gemmes væk i særlige områder; men integreres meget mere i bymiljøet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Borgerne har talt. Under coronaen har de opsøgt og genopdaget naturen, nogle steder i en så stor grad at der har været for lidt plads. Nu skal vi have de offentlige bygherrer og byplanlæggerne til at indfri borgernes ønsker, lyder det fra administrerende direktør Ole Kjærgaad, OKNygaard A/S.

Grøn teknologi og udvikling

Behovet for bæredygtige løsninger ses også i de teknologier, som tages i brug i branchen. Hos OKNygaard er det bl.a. konvertering til lydsvag el-drift, som ikke alene giver CO2-reduktioner; men også mulighed for at arbejde uden at forstyrre beboerne i de områder, hvor der arbejdes. Droner, GPS-styring og mobilbaserede løsninger udgør en stadig større del af dagligdagen i den grønne branche.

På Have og Landskab i Slagelse i slutningen af august afholder OKNygaard Masterclasses på virksomhedens stand. I et samarbejde med en række eksterne partnere sættes fire højaktuelle temaer til debat. Gæster, tilhører og forbipasserende bliver inviteret indenfor til en debat og erfaringsudveksling.

26/8 kl. 10:30 - 11:30

"Hvad er vigtigt når ekstensive LAR - Anlæg skal driftes, både for at bevarer udtrykket og biodiversiteten, samtidig med at det vandtekniske fungerer?" Mød Lærke Kit, Landskabsarkitekt, VandCenter Syd og Kristoffer Sindby, Udviklingschef klimatilpasning, OKNygaard.

26/8 kl. 13:00 - 14:00

"Kan vi som branche pålægge vores samarbejdspartnere et bæredygtighedsansvar og stille krav om fx socialengagement eller særlige klimaindsatser?" Mød Anne Cecilie Lysbo, Marketingdirektør, GSV og Michael von Bülow, PMO, idverde Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

27/8 kl. 10:30 - 11:30

"Hvordan drifter vi biodiversitet, som ren vildskab eller faglig pleje af nye grønne byrum og områder?" Mød Katrine Turner, Biolog, Vildskab.dk og Lisbet Juul Jørgensen, Driftsleder OKNygaard.