Lyt til artiklen:

Fleksibel og innovativ buskrydder

00:00
Hastighed: ???x
02:55

Abonnementsartikel

Den nye Excelion 2 fra Pellenc er en kraftfuld buskrydder med en motorhastighed på op til 6.600 omdrejninger i minuttet, en skærebredde på 42 cm. og mulighed for at udskifte skærehovedet efter behov.

Excelion 2 kommer med en snøre, men der er mulighed for at udskifte skæreværktøjet til blandt andet en tretandsklinge til kraftigt græs og ukrudt, en savklinge i metal til mindre træer og kraftige buske samt en bioklipper-kniv, der gør, at græs og ukrudt bliver fintklippet, så det formulder i græsset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Excelion 2 er vandafvisende, så den kan bruges i alt slags vejr!

Elektronisk display

Excelion 2 kommer med et nyt, elektronisk "Smart Control"-display indbygget. Her kan man blandt andet justere hastigheden, holde øje med batteriet og aktivere en fart-begrænser. Brugeren får liveinformation omkring maskinen og dermed fuld kontrol, som gør det nemmere at styre, planlægge og optimere energiforbruget samt brugen af maskinen.

Displayet bidrager til bedre fleksibilitet og frihed, når du skal arbejde, og ifølge producenten findes der ikke andre buskryddere på markedet, som har ren elektronisk styring.

rich-media-2
Excelion 2 kommer med et nyt, elektronisk "Smart Control"-display. Pressefoto.

For den professionelle

Alle Pellencs produkter er udviklet med den professionelle bruger for øje, og derfor er Excelion 2 op til 30 procent lettere end en benzindreven maskine.

Med et ULiB 1500-batteri (Ultra Lithium-ion Battery), får brugeren en arbejdstid på op til tre timer - afhængig af, hvilket skærehoved, der benyttes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Excelion 2 kan fås med v-styr eller d-håndtag - afhængig af temperament og ønsket arbejdsstilling. V-styret giver en behagelig stilling, da du kan montere buskrydderen til en medfølgende sele, hvilket gør balancepunktet bedre (du arbejder sidelæns) med v-styret.

Netop den sidelæns måde at håndtere maskinen på kan være mere behagelig og effektiv, når man arbejder i længere tid ad gangen.

God til det nordiske klima

Excelion 2 har en IP54-godkendelse, som gør, at den kan bruges i alt slags vejr. Maskinen passer dermed godt til det nordiske klima, hvor det jævnligt er vådt vejr.

Excelion 2 har en kraftig motor, og derfor er der lavet et nyt, åbent kølesystem til motoren. Det er lavet for at sikre maksimal køling af motoren og optimal udnyttelse af batterikapaciteten. For jo varmere motoren er, desto mindre effekt er det muligt at få ud af batteriet.

Nyt skærehoved

Nyt til Excelion 2 er også City Cut-hovede, hvor en speciel gearing sørger for, at knivene kører med en lavere hastighed på 400-600 omdrejninger. Der er to kraftfulde knivblade, der bevæger sig i hver sin retning, og som gør det nemmere og mere sikkert at arbejde med ukrudt ved murværk, betonbyggeri, rækværk, med videre. Endelig er det nemt og sikkert at fjerne ukrudt med CITY CUT-hovedet i belægninger, for eksempel sand og grus.

rich-media-5
Excelion 2 kommer blandt andet med en savklinge i metal til mindre træer og kraftige buske. Pressefoto.