Lyt til artiklen:

Nyt værktøj til den bedste og billigste pris på hårde hvidevarer

00:00
Hastighed: ???x
02:39

Abonnementsartikel

En lav indkøbspris er ikke altid et godt køb - hverken for dig eller klimaet. Tit er et produkt, der er dyrere i indkøb, billigst for dig i det lange løb, fordi det bruger mindre energi.

Energistyrelsens nye værktøj Hele Prisen gør det nemt at sammenligne udgifterne til både indkøb og brug af et produkt i hele dets levetid - den såkaldte totaløkonomi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan f.eks. lynhurtigt sammenligne to vaskemaskiner og finde ud af, hvilken der er billigst, når man medregner både indkøbsprisen og el- og vandforbruget i vaskemaskinens forventede levetid. Det er en stor fordel, vurderer fuldmægtig Thore Stenfeldt fra Energistyrelsen fra Energistyrelsen, der sammen med EU-projektet Label2020 står bag Hele Prisen.

- Vi har virkelig manglet det her værktøj. Normalt har du kun indkøbsprisen at gå efter, men den er ofte vildledende, fordi billige tilbud kan blive dyre i længden. Hele Prisen er en gave til alle os, der gerne vil træffe de økonomisk bedste valg, siger Thore Stenfeldt.

Scan produktet i butikken

Ud over at hjælpe forbrugerne med at spare penge, hjælper Hele Prisen også klimaet ved at fremme produkter med lavt energiforbrug. Værktøjet dækker over 45.000 modeller af forskellige elektroniske produkter og opdateres løbende:

Køleskabe, vinkøleskabe og frysere

Vaskemaskiner og kombinerede vaske/tørremaskiner

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opvaskemaskiner

Tv og andre digitale skærme

- Du kan sammenligne samtlige modeller inden for produktkategorierne, der markedsføres i EU. Det er ovenikøbet nemt - både når du står nede i butikken og hjemme fra sofaen, siger Thore Stenfeldt.

Du kan f.eks. søge efter bestemte modeller eller finde alle modellerne i en serie. Når du står i en butik, kan du sammenligne produkter ved at scanne QR-koden direkte fra produkternes energimærke.

Energimærkede aha-oplevelser

Du kan også bruge Hele Prisen til at se, hvor effektivt et produkt er i forhold til andre. Det er en væsentlig indsigt, fortæller Thore Stenfeldt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis du f.eks. ser på et tv med energimærke C, kan du tænke, at det lyder dårligt. Men for mange produktkategorier findes der endnu ikke A-mærkede modeller. Vi anbefaler faktisk at gå efter B- eller C-mærkede tv. Med Hele Prisenkan du se på en skala, hvor dit produkt ligger i forhold til de andre på markedet, og det kan give nogle vigtige aha-oplevelser, siger han.

Du kan prøve det nye værktøj på SparEnergi.dk/hele-prisen.