Lyt til artiklen:

Spar penge - gør bilen klar til syn

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Abonnementsartikel

Teknisk chef for dækproducenten Bridgestone, Jesper Sørensen gennemgår her, hvad du selv kan gøre - og ofte er det småting, du nemt selv kan fixe, der gør, at bilen går glat igennem det periodiske syn.

Syv tips

1. Tjek dine lygter - alle sammen. Positionslys, nærlys, fjernlys, tågelygter, baglys, baklys, stoplys og nummerpladelys og skift selv pærer, hvis det er nødvendigt. Glasset skal være intakt på alle lygter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Få det skiftet, hvis der er revner eller huller - ellers kan der trænge fugt ind.

2. Mål mønsterdybden på dine dæk. Den skal som minimum være 1,6 mm, ellers betyder det omsyn og køreforbud! Du kan tjekke mønsterdybden med en mønsterdybdemåler - mål i hver af de centrale riller og på mindst to punkter i hver rille. Husk at måle alle fire dæk.

3. Åbn og luk alle døre, bagagerum og motorhjelm. De skal køre helt smidigt, ellers må du i gang med smørekanden. Og husk låsene skal også være i orden.

4. Fjern alt fra ruderne - der må ikke sidde klistermærker eller sugekopper, heller ikke i bagruden. Og ruden skal selvfølgelig være til at se igennem. Det vil sige, at der ikke må være væsentlige stenslag eller ridser i forrudens synsfelt.

5. Virker vinduesviskerne, og er der sprinklervæske på? Selv ved så "lille" en forseelse som manglende sprinklervæske, risikerer du en betinget godkendelse!

Artiklen fortsætter efter annoncen

6. Tjek om dine nummerplader er skruet ordentligt fast og giv lige et dyt i hornet - det skal nemlig virke, højt og klart!

7. Undersøg om stelnummeret er til at læse - er det ved at ruste væk, kan du prøve at rense det med en stålbørste. Hvis det er fuldstændig ulæseligt, skal du have fat i Motorkontoret eller SKAT for at få tilladelse til at indgravere et nyt.