Lyt til artiklen:

Panasonic opdaterer populær varmepumpe

00:00
Hastighed: ???x
02:01

Abonnementsartikel

HZ Flagship har i mange år været en favorit blandt Panasonics kunder - især blandt hus- og sommerhusejere.

Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modellen er netop blevet opdateret og har, udover et nyt design, fået tilføjet den seneste nanoeTM X-teknologi, som bidrager til at gøre luften i ens hjem renere.

- nanoeTM X gør luften renere ved at hæmme lugt, mug, pollen, støv og ikke mindst enkelte bakterier og vira. Funktionen er indbygget i varmepumpen og kan bruges alene samt ved opvarmning eller køling, siger Christian Holten, der er Area Manager i Panasonic Heating & Cooling Solutions Danmark. nanoe X-teknologien er baseret på naturligt forekomne hydroksylradikaler, og luften bliver dermed renere uden brug af skadelige kemikalier.

Mere effektiv fordeling

Luft til luft-varmepumpen kan i sin opgraderede form levere varme ved udetemperaturer ned til -25 grader med en varmekapacitet på 3,6 kW.

Den opdaterede model er desuden udstyret med lange og brede vifteblade, der jævnt distribuerer luften i et rum. Ved at styre den varme luft ned mod gulvet fordeles varmen bedre, og hele rummet opvarmes til en behagelig temperatur.

Varmepumpen er energimærket A+++ og har en SCOP på 5,3 samt en SEER på 8,7, hvilket ifølge producenten gør den til en af de bedste varmepumper til det nordiske klima.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styr varmepumpen med stemmen

Den nye HZ Flagship-model har indbygget WiFi og kan kobles til stemmestyres via Google Assistent eller Amazon Alexa.

Den kan også styres ved hjælp af en telefon med Panasonic Comfort Cloud-appen. Appen giver overblik over energiforbrug, eventuelle fejlmeldinger samt fuld kontrol over temperaturen. Det betyder blandt andet, at temperaturen i sommerhuset kan indstilles på forhånd, så der er behageligt ved ankomst - selv i de kolde måneder.