Lyt til artiklen:

Mobilt fyrrum løser flere problemer

00:00
Hastighed: ???x
03:49

Abonnementsartikel

Bor man på landet er man ofte udfordret, når det handler om opvarmning. Traditionelt bliver mange ejendomme og landbrug opvarmet af en olie-, halm- pille- eller flisfyr, men i disse dage, hvor meget handler om grøn energi, kan skiftet være lidt svært.

Varmepumper er ofte udelukket, fordi de simpelthen ikke kan opvarme større boliger, der ikke altid er velisolerede. Halmfyr er svære at udskifte, fordi de nye har svært ved at leve op til miljøkravene, og har man et landbrug, er ens dyr ofte afhængig af varmen, og man kan ikke bare lukke ned en hel dag under arbejdet med installation af et nyt fyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så hvad gør man så.

rich-media-2
Leif Kristoffersen, indehave r af Scanboiler Varmeteknik. Foto: Bo Andersen.

Billigere for kunden

Hos Scanboiler Varmeteknik i Silkeborg har man specialiseret sig i containerløsninger. Firmaet er i forvejen forhandler af det østrigske mærke Fröling, og det er disse fyr, man bygger ind i en mobil container.

- Ideen er, at jo mere vi kan lave her på stedet, jo billigere bliver det for kunden. Og jo kortere tid skal man undvære varme, fortæller indehaver af Scanboiler Varmeteknik, Leif Kristoffersen.

- Lige nu er vi ved at bygge en container med fliskedel på 150kW. Den skal stå hos en landmand, og hos ham skal grisene have varme hele tiden. Derfor monterer vi det hele her på stedet, så kører vi ud og stiller det op. Vi trækker rør, og så kan vi slukke halmfyret, og landmanden har varme med det samme, siger han og tilføjer:

- Skulle landmanden her have haft jordvarme, ville det koste 1,2 millioner kroner, og vi kan lave det for 700.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er ikke kun den hurtige installation, der kan være afgørende.

- Vi har lavet en del løsninger til svinefarme, hvor man kigger meget på at optimere arbejdstiden. Ofte bruger man meget tid på at fyre med halm, fordi der jævnligt skal køres big baller ind. Og så har det været afgørende for nogen kunder, at de har klimastalde, hvor man skal bruge høj temperatur, siger Leif Kristoffersen.

Placeres langt væk

Udover den lynhurtige tilslutning af fyret er der andre fordele ved containerløsningen. Kunden behøver ikke at have containeren stående tæt op ad stuehuset, for nu til dags er varmerør så velisolerede, at containeren med det indbyggede fyr nemt kan stå for eksempel 100 meter væk.

- Den mindste container, vi har lavet, er på 20 kilowatt. Det var til en skovejendom, hvor man havde haft en brand i det gamle anlæg, og her var beboerne blevet lidt skræmte over at have et fyr stående inde, så de ville gerne have det placeret langt væk fra huset. Så det fik de, fortæller Leif Kristoffersen.

rich-media-4
150 kilowatt flisfyr fra Fröling med flisbeholder, der automatisk får tilført flis. Foto: Bo Andersen.

Mere plads

Typisk er der dog tale om større ejendomme. Blandt andet har Leif Kristoffersen leveret varme til kommunale bosteder, der er ejet af kommuner, som har forpligtiget sig til at afskaffe de gamle oliefyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har lavet løsninger for kommunale bosteder, hvor man ikke længere må have oliefyr. Der er typisk tale om gamle skoler, hvor isoleringen ikke er så god, så de kan ikke bruge en varmepumpe, fordi man skal bruge høj temperaturer til alle radiatorerne, siger han.

Og så er der lige en yderligere gevinst ved installation af en container med et indbygget fyr.

- Vi har også lavet et par stykker til skovejendomme, hvor man gerne ville have frigjort plads i huset, og på den her måde kan man sløjfet fyrrummet og flytte det udenfor. Og her kan man jo for eksempel beklæde containeren som et træhus, så det glider i med omgivelserne, siger Leif Kristoffersen.

BLDTXTER

Indtil nu har firmaet brugt skibscontainere, typisk en 20 fods container til fyrrum og en 20 fods til silo, men for tiden er man nødt til at bygge dem selv. Foto: Bo Andersen

Artiklen fortsætter efter annoncen

150 kilowatt flisfyr fra Fröling med flisbeholder, der automatisk får tilført flis. Foto: Bo Andersen.

Leif Kristoffersen, indehave r af Scanboiler Varmeteknik. Foto: Bo Andersen.