Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ejendomsmægler: Sådan holder du værdien af dit nybyg
Sommer og efterår er den tid på året, hvor flest danskere endelig kan pakke flyttekasserne ud i deres nye og helt eget parcelhus. Juli til december er nemlig højtid for færdiggørelse af nybyggede parcelhuse.
Er man øm omkring sit nye hus, og ønsker man, huset skal holdes pænt og vedligeholdelsesfrit i længere tid, er imprægnering af husets facade en god løsning, lyder det fra Nanostone A/S. Det er nemlig en effektiv måde at forebygge saltudtræk, algevækst, frostsprængninger og slid på fuger, når sommeren igen går på hæld, forklarer fagmænd fra virksomheden Nanostone.
- Ved det rigtige valg af imprægnering til facader, kan du holde husets facade flot og sund i længere tid, da vandoptaget nedsættes markant for dermed at forebygge kendte problemer såsom frostsprængninger og algevækst, der særligt er et problem om vinteren. Ønsker man at forebygge disse skader, er det vigtigt, at man imprægnerer sin facade om sommeren eller i det tidlige efterår, da arbejdet ikke kan udføres, så snart dagstemperaturene kommer under 10 grader, fortæller Nicklas Christensen, der er direktør hos Nanostone.
Flotte teglsten øger værdien
Hos Nybolig Horsens har man god erfaring med salgsfremmende investeringer i huset - i 2020 var Horsens nemlig den kommune, hvor der blev gennemført flest bolighandler. Jens Jensen, der er ejendomsmægler og indehaver af Nybolig-afdelingen, er ikke i tvivl om, at det er en god investering at tage sig godt af husets murværk og fliser.
- Det er altid en god idé at investere i husets udseende, da det styrker førstehåndsindtrykket af huset. Førstehåndsindtrykket har betydning for købernes overordnede opfattelse af husets værdi og deres lyst til at tage til fremvisning af huset. Pæne billeder på hjemmesiden lokker altid flere ud til fremvisning, understreger Jens Jensen.
Få det gjort før skaden er sket
Ønsker man at imprægnere sin facade, er det en fordel at få gjort med det samme, når huset er færdigbygget. Derved er huset bedst beskyttet mod algeangreb og fugt i facaden, som kan føre til afskalninger og ødelagte fuger. Vælger du at få imprægneret senere, er det stadig en mulighed, men det kræver, at facaden først algebehandles, lyder det fra Nanostone.
- Det er billigere i længden at imprægnere sin facade, når huset står pænt og nyt. Imprægneringen beskytter mod slid fra vand og bakterievækst, og behandlingen forebygger dermed behovet for reparationer. Ønsker man at imprægnere en facade med skader, skal de først udbedres af en murer, siger Nicklas Christensen.