Lyt til artiklen:

Luk sommerhuset ned og spar penge

00:00
Hastighed: ???x
01:48

Abonnementsartikel

Holder du sommerhuset frostfrit om vinteren, eller lukker du helt for varmen? Det er en god ide for både klimaet og pengepungen at lukke helt ned, fortæller kontorchef i Energistyrelsen Anders Gerhard Jørgensen.

- Med de rekordhøje energipriser vi ser for tiden, kan det blive en dyr fornøjelse at holde sommerhuset frostfrit til vinter. Derfor er det en god ide at overveje at lukke sommerhuset helt ned for vinteren i år, siger Anders Gerhard Jørgensen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Da sommerhuse er meget forskellige, er der store variationer i sparepotentialet for det enkelte sommerhus.

Du kan halvere varmeregningen

Én af de ting, der kan betyde meget for varmeudgiften, er, om du varmer med varmepumpe eller elradiatorer.

- En luft til luft-varmepumpe bruger langt mindre strøm end elradiatorer og kan typisk halvere udgiften til opvarmning af sommerhuset. Varmepumpe er generelt den bedste måde at varme sit sommerhus på, siger Anders Gerhard Jørgensen.

Elradiatorer er stadig den mest udbredte varmekilde i sommerhuse, men opvarmning med varmepumpe bliver også mere og mere udbredt.

Gode råd til netop dit sommerhus

De store forskelle på sommerhuse gør det også individuelt, hvad der er mest oplagt at gøre for at spare energi i det enkelte sommerhus. Energistyrelsen har derfor udviklet en onlinetest 'SommerhusTesten', der kan hjælpe med at træffe de rette valg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ved at tage SommerhusTesten kan du på 2 minutter få en oversigt over relevante tiltag, der kan spare penge og CO2 i netop dit sommerhus. Det giver dig inspiration til et bedre, mere klimavenligt sommerhus, der er rart at være i, siger Anders Gerhard Jørgensen.

Du kan tage testen på SommerhusTesten.dk