Lyt til artiklen:

Vi tænker på pengene og ikke på miljøet

00:00
Hastighed: ???x
02:49

Abonnementsartikel

Over halvdelen af boligejerne tænker på besparelsen på varmeregningen frem for miljøet, når de skal energirenovere deres hjem.

Det viser en undersøgelse af danske boligejeres motiver for at energirenovere, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Realkredit Danmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kun 12 procent af boligejerne vil primært energirenovere boligen af hensyn til den grønne omstilling, 22 procent for at få et bedre indeklima.

Den klart største gruppe, hele 52 procent af boligejerne, vil renovere hjemmet for at spare penge.

Sagt på en anden måde: Mange boligejere skal have en økonomisk gulerod, hvis de skal bidrage til den vigtige kamp for at bringe CO2-udslippet ned.

Dén gulerod er lige vokset en hel del: Energipriserne tordner i vejret.

- En gennemsnitsfamilie vil få en ekstraregning på ca. 800 kr. alene på grund af de høje og stigende naturgaspriser, siger Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark på baggrund af beregninger for Danske Banks modelfamilier med to voksne og to børn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stigende priser hjælper

De stigende priser på el, olie og gas kan være med til at fyre op under interessen for at minimere omkostningerne, vurderer Home og Realkredit Danmark.

- Når man kan se sort på hvidt, at energiudgifterne stiger, kan det få nogle til at gøre deres bolig mere 'grøn'. Det vil også være en gevinst for klimaet, siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Der er et stort potentiale for energiforbedringer i de danske boliger. Næsten 40 procent af parcelhusene har et af de dårligste energimærker, nemlig E, F og G.

Unge er mest motiveret

Undersøgelsen fra YouGov og Realkredit Danmark viser også, at boligejernes alder har stor betydning for, hvordan man prioriterer.

22 procent af boligejerne i alderen 18-29 år vægter den grønne omstilling som deres førsteprioritet, hvorefter andelen falder og holder sig på godt 10 procent for resten af boligejerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og inkluderer man både 1. og 2. prioritet, så er det faktisk hele 50 procent af de helt unge boligejere, som peger på grøn omstilling som en afgørende faktor for energiforbedringer.Til sammenligning er denne andel på blot 23 procent for boligejere i alderen 30-39 år.

- Det er bemærkelsesværdigt, at der er et sådant skifte i prioriteterne, når man krydser de 30 år, mener Christian Hilligsøe Heinig.

Der er også en tendens til, at jo ældre man bliver desto større vægt tillægger man bundlinjebesparelser ved energiforbedringer af boligen.

Således er det "kun" 34 procent af de helt unge boligejere i alderen op til og med 29 år, som har dette som førsteprioritet, og så stiger andelen ellers støt op mod 57 procent af boligejerne i aldersgruppen +60 år.