Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Stihl Hexa er verdens første skæresystem
Stihl Hexa er et nyt og innovativt skæresystem til professionelle med høje krav. Savtændernes nye form, Hexa-filemetoden og den smalle kant, giver 10 procent højere skæreydelse sammenlignet med savkæden 3/8" Rapid Super.
Stihl Hexa-skæresystemet, som består af en ny savkæde og en specialdesignet fil, er verdens første patentansøgte system af sin slags.
- Professionelle vil tydeligt kunne mærke forskellen i forhold til tidligere savkæder, ikke mindst når de skærer i vinkel mod træfibrene. Den skæreydelse, som brugerne får med 3/8" Rapid Hexa er virkelig høj, siger Mats Gustafsson, nordisk produktchef hos Stihl.
Den sekskantede (hexagonale) form på Hexa-filen er perfekt tilpasset til savtænderne på savkæden 3/8" Rapid Hexa, hvilket ikke bare gør det muligt at file kæden hurtigere end med en rund fil - formen gør det også lettere for mindre erfarne brugere at opnå den ideelle filevinkel og optimale resultater.
- Uanset om man er erfaren eller nybegynder letter det nye skæresystem Stihl Rapid Hexa filearbejdet og bidrager til det bedst mulige fileresultat. Det betyder også, at savkæden holder sig skarp i længere tid, siger Mats Gustafsson.