Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Rotter er et kæmpe problem
Det hører ikke til sjældenhederne, at landbrugsejendomme bliver besøgt af skadedyr som mus og rotter. Derfor var netop sidstnævnte problem under luppen til et foredrag til årets Grisekongres, hvor chefdyrlæge Claus Heisel fra LVK var den første, der fik ordet.
Det har rotter været gennem århundreder, særligt med smitte af sygdomme til mennesker og andre dyr. Det er særligt et problem i ældre bygninger, hvor man ofte kan se skader på inventar og bygninger, som kan være en dyr bekostning.
- Desuden æder skadedyrene foderet til grisene, og de slæber en masse sygdomme med rundt, både for grise og mennesker, konkluderede Claus Heisel.
Hvis der er foder og plads, kan rottepar blive til 860 på et år eller mere.
Claus Heisel fortalte, at han oplever mange bedrifter, hvor særligt forebyggelse er en udfordring, mens andre oplever, at rottebekæmpelsesfirmaer ikke gør deres arbejde godt nok.
- Min konklusion er, at rotter er fortsat et stort problem mange steder, og de kan være svære at få skubbet ud igen, når de først har etableret sig.
Claus Heisel fortalte herefter om, hvilke sygdomme rotter kan give til mennesker. Og det kan være mange:
- Jeg har oplevet, at rotter kan flytte salmonella-smitte fra en besætning til en anden. Og salmonella kan jo også smitte til mennesker, forklarede han.
Derudover nævnte han leptospirose, yersinia, listeria, toxoplasma, campylobacter og Hantavirus som sygdomme, mennesker kan blive smittet af fra rotter. Og der er ifølge Claus Heisel flere eksempler på overførte sygdomme i udlandet.
For grisene er det stort set de samme sygdomme, som rotterne kan smitte med.
- Jeg er sikker på, at når noget går galt ved saneringer, så kan rotter være en del af årsagen. Vi ved, hvor vigtigt det er at fjerne alle skadedyrene, afsluttede Claus Heisel i sit oplæg.
Konkrete tiltag
For at svare på, hvad man kan gøre på bedrifterne, overtog Peter Weile ordet. Han har en rådgivningsvirksomhed på skadedyrsområdet med fokus inden for muse- og rottebiologi og over 20 års erfaring med bekæmpelse af rotter og mus. Han begyndte med et par paragraffer i forhold til, hvad man må og ikke må i forbindelse med rottebekæmpelsen.
- Enhver, der konstaterer forekomst af rotter, skal straks anmelde det til kommunalbestyrelsen, fremgår det i bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
Og det er vigtigt ifølge Peter Weile, da rotters effektive reproduktion gør, at det er vigtigt at handle hurtigt, så bekæmpelsen kan få bedst effekt.
Desuden har man pligt til at sikre sig, at ens ejendom holdes fri for levemuligheder for rotter. Det kan blandt andet være pladser, hvor ikke engang eventuelle katte vil komme til, hvor rotterne kan være i fred.
Som landmand kan man få den såkaldte R2-autoritation, som gør, at man kan få lov til selv at bekæmpe eventuelle rotter på ejendommen.
Det må man dog først, når der er konstateret rotter, da man ikke må forebygge, og det er der en god grund til:
- De gifte, man bruger, er godkendt, men det har vist sig, at de er mere giftige, end mand først troede, forklarede Peter Weile.
Det bliver til et problem, når giftene ophober sig i fødekæden, når rovfugle og mindre rovpattedyr spiser rotter med gift.
- Giftene var ikke blevet godkendt i dag, sagde konsulenten, som gav en række staldtips, der skulle have en positiv virkning på et rotteproblem.
Det handlede blandt andet om at lukke for små smuthuller, der giver adgang til stalde og andre bygninger, fjerne adgange til foder og generel oprydning, så rotterne ikke får adgang til oaser, hvor de kan være i fred.
