Lyt til artiklen:

Vandtætte ridebukser vinder idé-konkurrence

00:00
Hastighed: ???x
01:55

Abonnementsartikel

Tusindvis af elever og studerende har i uge 47 dystet på gode iværksætterideer og -opfindelser til Danish Entrepreneurship Festival.

Fredag den 26. november blev hele 11 vindere fundet ved et stort og festligt awardshow, og her løb By Cavour med førstepladsen i Idékonkurrencen for videregående uddannelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Clara Bergman Smit, der står bag By Cavour, var knivskarp, da hun online pitchede sin idé i Idékonkurrencen. Glæden strålede da også ud af hende, da hun efter en lang dags intensiv konkurrence blev udråbt som vinder af konkurrencen.

rich-media-2
Clara Bergman Smit iført de vandtætte ridebukser. Pressefoto.

Den UCN-studerende har udviklet idéen at producere og sælge vandtætte ridebukser i god kvalitet, da man kommer hjem med drivvåde ridebukser, når man har været til ridetræning eller ridestævner udendørs.

Nyt studie: Heste med eller uden sko?

Se også:

Nyt studie: Heste med eller uden sko?

- Jeg er helt overvældet. Det er ikke helt gået op for mig, at det er min idé, der har vundet. Jeg ved, at det mangler på markedet, da der ikke er nogen, der laver regntætte ridebukser. De sidste 10 uger har været en vild proces, og det har været lidt grænseoverskridende, da man jo hele tiden tænker, at der må da være nogen, der finder på det her før mig. Det er nok noget, man som iværksætter altid er lidt bange for. Nu skal jeg bare have en prototype hjem, og så skal den testes i et par måneder, så jeg kan være sikker på, at det holder, og så skal den sælges, siger Clara Bergman Smit.

Dommerpanelet siger om By Cavour, at idéen er meget gennemarbejdet og vil kunne realiseres inden for nær fremtid. Clara Bergman Smit, der står bag idéen, har stort branchekendskab og kender målgruppen godt. Samtidig har hun masser af gå-på-mod og ild i øjnene, som også er vigtigt, når man skal i mål med sin idé.

By Cavour har vundet 10.000 kr. sponsoreret af Otto Bruuns Fond og uddelt af Jane Wickmann, direktør i Otto Bruuns Fond, og pengene skal bruges på at videreudvikle virksomheden.