Lyt til artiklen:

Flowbatterier er fremtiden

00:00
Hastighed: ???x
04:13

Abonnementsartikel

Det lyder tillokkende: Køb en vindmølle og et batteri, så er du mere eller mindre uafhængig af den strøm, der kommer fra elselskaberne og som lige nu farer op og ned i pris. Du kan sælge den overskydende strøm, eller du kan vælge at gemme den i et batteri, så du har til senere brug.

Firmaet Cirkel Energi er en af Danmarks førende ingeniørvirksomheder indenfor salg og service af europæisk designede husstandsvindmøller og af kvalitetssolcelleanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og så sælger de også batteriløsninger, primært i forbindelse med allerede opsatte husstandsvindmøller og solcelleanlæg eller som del af en komplet grøn pakke.

- Generelt har der været meget snak om batterier ud fra den betragtning, at hvis man kunne gemme strømmen i stedet for at give den væk eller sælge den billigt og selv bruge den sidenhen, så er det jo en vældig god løsning, fortæller Niels Martin Jørgensen fra Cirkel Energi.

Men helt så nemt er det nu ikke. En traditionel batteriløsning til levering af strøm til boligen består i dag typisk af et Lithium-batteri af en given størrelse. Udfordringen ar blot, at løsningen er relativ dyr, så investeringen skal ses i en større sammenhæng.

- Når man køber et batteri af en given størrelse og sætter det op, så er det en investering i ejendommen eller infrastrukturen. Det er ikke en investering, der betaler sig selv hjem efter to år, siger Niels Martin Jørgensen.

- Så folk skal se på batterierne i samme tidsskala, som hvis de køber en husstandsvindmølle eller et solcelleanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Diagram over et flow-batteri. Illustration: VisBlue/Cirkel Energi.

Flow-batterier

Men én ting er Lithium-løsningen, der sagtens kan være en god idé, hvis man lige nu gerne vil være en del af den grønne omstilling - eller blot har et behov for at føle sig uafhængig af svingende priser og afgifter.

Hos Cirkel Energi har man dog øjnene rettet længere frem.

Firmaet indgik for cirka fire år siden i et samarbejde den danske teknologivirksomhed VisBlue, der står bag udviklingen af et nyudviklet flow-batteri.

VisBlues batteriløsning er en såkaldt vanadiumbaseret redox-flowløsning. Teknologien tilbyder en sikker og mere miljøvenlig batteriløsning, der gør det muligt at lagre mere af den energi, der produceres af solcellerne eller vindmøllen.

- Vi entrerede med VisBlue for cirka fire år siden, og vi tror på dem. Flow-batterierne har blandt andet den fordel, at de kan tåle mange flere opladningscyklusser end Lithium-batterierne. VisBlue siger, at de kan klare mindst 10.000 opladninger, og hvis det skal oplades en gang i døgnet, så svarer det til omkring 30 år, fortæller Niels Martin Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange fordele

Ifølge Niels Martin Jørgensen kan flowbatterier ikke konkurrere mod de små Lithium-batterier, fordi man skal man op på en 40 - 50 kilowatt-timer eller over, før investeringen i et flow-batteri bliver lønsom end med Lithium-batteriet.

Til gengæld har flowbatterierne en række fordele frem for de mindre Lithium-batterier.

- Lithium-batterier er udfordret miljømæssigt på grund af deres sammensætning og indhold af forskellige stoffer. Flow-batterier er relativt miljø-lette, fordi de ikke indeholder miljøtunge stoffer på samme måde, som det, Lithium-batterierne, siger han.

- Det betyder for eksempel, at både fremstilling og bortskaffelse af flow-batterier er væsentligt mere skånsomme for miljøet. En anden fordel ved flowbatterier, at de er meget skalerbare. Man kan sætte et anlæg op, og fem år senere kan man udvide det ved at hælde mere vanadium-væske på tanken eller opsætte en større tank. Og brandmæssigt er flow-batterier væsentligt sikrere.

Lokal energiløsning

- Ud fra en fremtidsbetragtning er flowbatterier meget interessante. For hvad sker der egentlig, når alle i et boligområde har en elbil, og de skal lades på samme tid, for der er simpelthen ikke nok kobber i det lokale lavspændingsnet til at levere strømmen, siger Niels Martin Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Her tror jeg, at en af løsningerne bliver, at man lokalt får lov til at lave nogle energifællesskaber. For eksempel kunne man i et parcelhuskvarter sætte 200 kilowatt solceller op sammen med et flowbatteri på for eksempel en 4 - 500 kilowatt-timer. På den måde kan man undgå at trække nye og større kabler samt sætte større transformatorstationer op, siger han og tilføjer:

- Og det gør også, at almindelige borgere lokalt får mulighed for at tage aktivt del i den grønne omstilling.