Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Kæmpe succes trods stigning i elpriser
Trods de stigende priser på el, så er der stadig forrygende gang i markedet for varmepumper. Som man kan læse andet sted i denne udgave af Fritidsmarkedet, så er der generelt stor mangel på varmepumper, men hos Nærvarme Danmark i Svendborg er der vild gang i forretningen.
Firmaet sælger nemlig ikke varmepumper, de lejer dem ud på abonnement, og det er åbenbart en populær ordning.
- Folk er glade for vores ordning, hvor det kører ligesom med fjernvarme. Man skal ikke selv gøre noget, og man slipper for en stor investering, fortæller en tilfreds Per Wulff Petersen, der er marketingkoordinator hos Nærvarme Danmark.
Ny rekord
Kunderne betaler 7.500 kroner i opstart, og så klarer Nærvarme Danmark resten. Det involverer en komplet installation af en ny luft-til-vand varmepumpe, varmtvandsbeholder, buffertank og cirkulationspumpe. Hertil kommer alt VVS-arbejdet og elinstallationer samt bortskaffelse af det gamle oliefyr, gasfyr eller træpillefyr.
Herefter består udgifterne udelukkende elforbruget, som afhænger af husets størrelse, hvor godt boligen er isoleret, og hvad behovet fra varme er. Og kunderne er tydeligvis tilfredse.
- Ja, vi er gået fra at have solgt omkring 100 abonnementer for godt et år siden, til at nå de 1.000 indenfor kort tid. Det er rigtigt fedt, siger Per Wulff Petersen, som dog ærgrer sig over de stigende elpriser.
- Prisen er godt nok steget med 130 procent, men samtidigt er gas steget med cirka 580 procent. Det er generelt bare eksploderet over det hele, siger han.
Ifølge Per Wulff Petersen betyder stigningen, at en almindelige bolig bliver omkring 380 kroner dyrere at opvarme med varmepumpe om måneden.
- De stigende elpriser påvirker selvfølgelig kunderne lidt, men på grund af den reducerede elafgift, så føles det ikke så hårdt, siger han.