Lyt til artiklen:

Husk hjelmen på det elektriske løbehjul

00:00
Hastighed: ???x
01:12

Abonnementsartikel

Der er syv gange så stor risiko for at blive involveret i en ulykke i trafikken, hvis du kører på motoriseret løbehjul sammenlignet med cykler.

Det fik transportminister Benny Engelbrecht til i januar i år at indføre et krav om, at man skal bære hjelm, når man kører på motoriseret løbehjul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De elektriske løbehjul er langt farligere end cykler, og derfor indførte jeg i januar i år et krav om, at man skal brug hjelm. De nye regler træder nu i kraft, og jeg er overbevist om, at det vil betyde færre hovedskader, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Kravet trådte i kraft den 1. januar 2022 og gælder uanset, om der er tale om eget løbehjul eller et udlejningsløbehjul.

Det er altid den enkelte brugers ansvar at sørge for at bruge hjelm, og politiet kan give bøde ved overtrædelse. Det nye krav gælder ikke kun motoriserede løbehjul, men også motoriserede skateboards og selvbalancerede køretøjer.

Det er fortsat et krav, at køretøjerne højest må kunne køre 20 km i timen, at man ikke må køre spirituspåvirket, og at føreren skal være 15 år, hvis man skal køre alene, det vil sige uden en voksen ledsager.