Lyt til artiklen:

Indberet fund af døde fugle med mobilen

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Abonnementsartikel

Smitsom fugleinfluenza spreder sig i øjeblikket i Danmark, og det er vigtigt for myndighederne at kunne overvåge spredningen i de vilde bestande. Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen alle, der færdes i naturen, til at være ekstra opmærksomme på fund af døde fugle.

Det er blevet nemt at indberette, efter at Fødevarestyrelsen har udviklet en særlig app, FugleinfluenzaTip, som man kan downloade gratis til mobiltelefonen. Via den er det enkelt og hurtigt at indsende et tip, hvis man finder døde fugle på jagten eller traveturen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man skal først og fremmest indberette fund af flere døde ænder, gæs, svaner eller måger, hvis de ligger sammen på ét sted. Finder man en enkelt død rovfugl eller kragefugl, har det også stor interesse for myndighederne.

Fasanopdræt smittet

Der har siden 17. november 2021 været syv udbrud af den stærkt smitsomme fugleinfluenza H5N1 og ét udbrud af typen H5N8 i fjerkræ herhjemme, og sygdommen er siden september blevet fundet i vilde fugle både i Danmark og mange steder i Europa.

De vilde fugle formodes, at smitte tamfuglene, og senest er en besætning med 100.000 æglæggere ved Stoholm i Viborg Kommune fundet smittet den 7. januar.

Sygdommen er også fundet i fugle, der opdrættes til jagt. Kort før jul konstaterede Fødevarestyrelsen således smitsom fugleinfluenza i en besætning med opdræt af fasaner ved Løvel nær Tjele i Midtjylland.

Der er oprettet en tre-kilometers beskyttelseszone og en 10-kilometers restriktionszone omkring fasanbesætningen lige som ved alle andre smittede besætninger. Inden for zonerne er det blandt andet forbudt at sælge og flytte æg, høns og andre fugle, med mindre man får en særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside