Lyt til artiklen:

Her er de 5 dyreste traktorer i 2021

00:00
Hastighed: ???x
04:54

Her er de fem dyreste traktorer, du kunne købe i 2021. Selvfølgelig er både Case IH, John Deere og New Holland på listen. Men hvem er nummer 1?

En traktor er uundværligt for ethvert landbrug, næsten uanset størrelse. Og jo større landbruget er, jo større er behovet for en stor traktor - eller flere.

Men hvornår står behovet mål med investeringen? Det kan være sværere at regne ud. Hvis man vil være helt sikker på at få en traktor, der er garanteret stor nok, så læs videre her.

Vi bringer nemlig en oversigt over de fem dyreste - og formentlig også største - traktorer, du kunne købe i 2021.

De fleste af dem befinder sig selvfølgelig i Guds eget land, USA, hvor intet kan blive stort nok, så overvejer du alligevel at hente en af dem her til Danmark, skal du lægge lidt til i fragt, moms, skat og så videre.

Nummer 5 - New Holland T9 700

New Holland står for listens femteplads med deres T9 700. Traktoren ligner lidt en blanding mellem en traktor og en tank, og den har da også bælter, lige som den krigsførende klassiker.

I stedet for de typiske militære ovale bælter, så er T9 700 udstyret med mere trekantede bælter, og hver af de fire bælter bliver drevet frem af fire mindre hjul.

Motoren i T9 700 er en FPT Cursor 13, som kommer med dobbelt turbo, så den når op på 682HK. Hertil kommer variabel gearsystem, så føreren kan skifte mellem to slags traction control systemer.

Det første er til almindelig kørsel, det andet er til mere ekstreme forhold, hvor motoren trækker på alt, hvad den har.

Pris: 547.900 dollar (Kr. 3.600.744,-)

Nummer 4 - John Deere 9620 RX

Selvfølgelig finder vi John Deere på listen. Her er det med model 9620 RX, der prismæssigt ligger tæt på New Hollands T9 700. Men hvor New Holland satser på hestekræfter, så kigger John Deere mere mod komfort.

Det giver sig blandt andet udslag i en kabine, der er luksuriøst indrettet med masser af plads, og næsten alt kan indstilles fuldautomatisk.

Også her er det trekantede bælter, der står for fremdriften, og hvert af de fire bælter drives af tre hjul.

Motoren er en 1490 kubik Cummins QSX 15, der kan nå op på cirka 620HK.

Pris: 548.000 dollar (Kr. 3.601.401,-)

Nummer 3 - Case Quadtrac Triangular 535

Cases første kæmpetraktor på listen kommer med en seks cylindret, 15 liters Cummins QSX-motor på 600HK. Maskinen er enorm, men den har en overraskede lille venderadius på blot 4,2 meter.

Pris: 600.000 dollar (Kr. 3.943.140,-)

Nummer 2 - Case IH Quadtrack 620

Nummer to på listen over de fem dyreste traktorer i 2021 er også en Case IH. Her er det med model Quadtrack 620, og den kommer med en 12,9 liters FTP-motor.

Denne udgave, som også er på bælter, er nyere end Triangular-udgaven, og selv om de to traktorer ser ens ud, så er 620'eren mere kraftfuld med sine 620 HK og et nyt SCR Emmission System, der gør, at brændstofforbruget er mere effektivt og nedsætter CO2-udslippet væsentligt.

Desuden er den udstyret med ekstra støddæmpning, hvilket gør den til en af de mest behagelig store traktorer at køre.

Pris: 616.000 dollar (Kr. 4.048.290,-)

Nummer 1 - Big Bud 16 V 747

Den har været den dyreste traktor i verden i flere årtier. Den er produceret i 1977. Den er mere traditionel i udseendet, hvis man ellers ser bort fra størrelsen.

The Big Bud 747 er selvfølgelig amerikansk. Nærmere betegnet blev den bygget i 1977 af Ron Harmon og firmaet Northern Manufacturing Company i Montana, USA.

The Big Bud 747 måler 8,23 meter i længden, 6,20 meter i bredden og er 4,24 meter høj. Vægten er på 48 ton - 50 ton med fuld tank. Til gengæld har den ikke så mange gear, blot seks frem og et enkelt tilbage.

The Big Bud 647 i dag fået lagt ekstra muskler på, så maskinens 16 cylindre i dag leverer op til 1.100HK.

Pris: 1,3 mio. dollar (Kr. 8.543.470,-)

Kilder: TractorGyan.com og Down On The Farm.