Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Yanmar ser rødt
HORSENS: Hos Maskiner A/S på Silkeborgvej uden for Horsens står der godt med gule Yanmar-maskiner af alle typer og størrelser. Men tre nye maskiner fra den japanske kvalitetsproducent skiller sig ud, for de er røde.
Som sådan betyder det jo ikke alverden for kunderne, for det er stadig den samme kvalitetsmaskine under lakken.
Salgschef Tommy Bergmann, Maskiner A/S
De tre maskiner er en læssemaskine V 80 samt to 2,6 tons minigravere - henholdsvis en ViO 26-6 samt en SV26 - er netop kommet hjem og er de absolut første i den nye farve leveret til den danske importør. Farveskiftet begyndte allerede i 2020 i Nordamerika, og nu er tiden kommet til Europa.
Vil være førende
- Som sådan betyder det jo ikke alverden for kunderne, for det er stadig den samme kvalitetsmaskine under lakken. Men det er et signal til omverdenen om, at Yanmars nye farve samtidig betyder, at Yanmar nu går efter at blive verdensførende inden for kompakte maskiner med bæredygtige løsninger, fortæller salgschef Tommy Bergmann, Maskiner A/S, til Maskinteknik.
Han tilføjer, at langt de fleste maskiner fremover leveres i den nye farve - men at der gennem 2022 naturligvis stadig er bestillinger fra tidligere, som er produceret i den gule farve, og som derfor produceres og leveres i gul.
El-maskiner på vej
Bag farveskiftet ligger en strategi om en lang række ændringer og nyudviklinger. For eksempel er producenten i fuld gang med færdiggørelsen af den første elektriske minigraver SV 17e, der vil blive præsenteret under Bauma til oktober. Maskinteknik skrev om prototypen tilbage i november.

- Samtidig er Yanmar i fuld gang med en omfattende testrække af flere alternative brændstof- og fremdriftsteknologier, siger Tommy Bergmann.
Kan opleves på Kloakmessen
Yanmar blev grundlagt i Osaka i Japan i 1912, og maskinerne produceres i dag på fabrikker i Japan, Tyskland og Frankrig.
På Kloakmessen 2022 senere i januar i Messe C i Fredericia kan deltagerne opleve en eller to af maskinerne i den nye farve. Desuden medbringer forhandleren en lang række komprimeringsmaskiner fra Ammann, som Maskiner A/S ligeledes er dansk importør af.