Lyt til artiklen:

Den naturlige landbrugshjælper

00:00
Hastighed: ???x
03:08

Abonnementsartikel

Efter cirka 12 års ejerskab var tiden kommet for Jørgen Støvring til at sige farvel til sin Atlas AR65 gummihjulslæsser. Godt 10.000 timer havde den ydet på hans landbrug ved Skørping nær Aalborg, og nu var tidspunktet for en opdatering det rigtige.

Afløseren blev en Weycor AR480 HS High Lift leveret fra Scantruck A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Størrelsesmæssigt er Jørgen Støvring taget et skridt op i forhold til egenskaberne på sin tidligere maskine, og siden leveringen af sin Weycor i september i år har maskinen været en uundværlig hjælper på gården.

- Vi har 140 malkekøer og driver desuden 150 hektar jord med majs, græs og vårbyg. Vores Weycor indgår meget naturligt i en stor del af den daglige drift på gården. Bortset fra malkerobotterne er det den vigtigste maskine på gården. Den kan vi ikke undvære, understreger Jørgen Støvring, som har drevet landbrug siden 1993.

rich-media-2
Jørgen Støvring valgte en High Lift model for at have den rette løftehøjde til sin fodervogn. Pressefoto.

Ekstra løftehøjde

En mindre skridstyret læsser tager de helt snævre opgaver i staldene. Resten af opgaverne står der Weycor på.

- Vi anvender den både til at muge ud hos køerne, til at håndtere rundballer, i ensilagestakkene, til at flytte jord og rydde sne. Men mest af alt håndterer den foder. I gennemsnit blander vi otte tons foder om dagen, og med alle de andre daglige opgaver er der nok over ti tons i skovlen hver eneste dag, forklarer Jørgen Støvring.

Han valgte en Weycor model med High Lift. Det har givet ham 30 centimeter ekstra løftehøjde i forhold til standardmaskinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har brug for en god løftehøjde for at kunne nå op i fodervognen, arbejde højt i ensilagestakken eller når vi skal stable halm. Vi har også fået en god siloskovl med, som går langt ned i fodervognen, når vi tipper. Den skal ikke ramme sneglen i vognen, så vi skal løfte højt. Før kunne det godt være lidt for tæt, men nu kan vi arbejde i en passende højde, siger Jørgen Støvring.

Køreegenskaber gjorde forskellen

Han var ikke i tvivl om, hvor nye maskine skulle komme fra trods producentens navneskift fra Atlas til Weycor.

- Inden jeg købte en fabriksny Atlas hos Scantruck i 2008, prøvede jeg flere forskellige. Jeg valgte Atlas dengang, fordi køreegenskaberne var noget helt specielt. Denne gang prøvede jeg også andre maskinmærker, men så snart jeg prøvekørte en Weycor, fik jeg igen den samme oplevelse i forhold til køreegenskaberne, og det var det, der afgjorde det for mig igen.

- Maskinen kører som en gummiged. Den kører med det samme, man rører speederen, og stopper ligeledes med det samme, når man slipper pedalen, påpeger han.

- Jeg havde samtidig fået at vide, at en Weycor var en dyrere maskine end de fleste andre på markedet. Men da det kom til stykket, var der alligevel ikke den store forskel i priserne. Jeg har ikke været i tvivl om mit valg. Weycor er absolut den maskine, som fungerer bedst til mig og behovene her på gården, siger Jørgen Støvring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har en klar forventning om, at han med sin nye læssemaskine nu har en maskine, der kan sikre en stabil og effektiv arbejdskraft på gården de næste mange år.