Lyt til artiklen:

Michelin-kokke på campingpladsen

00:00
Hastighed: ???x
03:06

Luksuscampingpladsen Lillero på Sjælland har indgået et samarbejde med Michelin-kokkene fra københavner-restauranten formel B.

Hvis du både har hang til campinglivet og gastronomiske oplevelser, så er det måske nu, at du skal begynde at planlægge næste campingsæson.

Campingpladsen Lillero, der ligger i fantastiske omgivelser lige ud til Høve Strand og Sejerø Bug på Sjælland, har nemlig indgået en aftale med Michelin-kokkene fra københavner-restauranten formel B.

Det betyder, at når Lillero den 18. maj slår teltdugene op for sæson 2022, åbner formel B´s ejere, Kristian Arpe-Møller og Rune Amgild Jochumsen, samtidig restauranten Lille B og den tilhørende strandbar.

rich-media-1
Lillero ligger i fantastiske omgivelser. Pressefoto.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

God og enkel mad

Lilleros såvel som lokale gæster kan forvente uforglemmelige oplevelser.

- Målet er at lave god, enkel og uhøjtidelig mad, hvor alle kan være med, og retterne bliver serveret family style, så selskabet kan deles om at nyde måltidet. Det vil bogstavelig talt blive en helt nede på jorden-oplevelse i en superhyggelig setting. Og så gør det jo ikke noget, at det er Michelin-kokke, der er i køkkenet, lyder det fra Kristian Arpe-Møller.

Også ejer og stifter af Lillero, Lau Sass, ser frem til samarbejdet:

- Et samarbejde mellem os og ejerne af Formel B er den perfekte kombination af god kvalitet, bæredygtighed og kærlighed til naturen. At Lille B åbner hos os med Kristian og Rune som ejere er det helt rigtige krydderi (kald det umami) til vores fine sted i den prægtige natur på Høve Strand.

- Jeg tror, at vi roligt kan sige at Lillero med denne kombination virkelig er "one of a kind"... Det bliver magisk, vi glæder os, siger han.

rich-media-2
Michelle og Lau Sass, ejer og stifter af Lillero. Pressefoto.

Kvalitets-mad

Kvaliteten bliver der ikke gået på kompromis med, og den skiftende menu vil tage udgangspunkt i både bæredygtighed og lokale råvarer.

- Maden skal fremstå rent og uden så meget berøring og udenomssnak, forklarer Kristian Arpe-Møller og uddyber:

- For mig handler essensen af god mad om kærligheden til gode råvarer. Det gælder uanset, om du laver Michelin-mad eller meget mere simpel hverdagsmad. Odsherred er heldigvis en kilde til nogle af landets bedste ingredienser, og vores menu vil blive forankret i fisk og skaldyr fra lokale leverandører og grøntsager fra gårdene og markerne omkring os.

rich-media-3
Michelin-kokkene Kristian Arpe-Møller og Rune Amgild Jochumsen. Pressefoto.

Lokal forankret

Han har selv sommerhus bare få hundrede meter fra Lillero, og også Rune Amgild Jochumsen har et personligt forhold til området. Netop kærligheden og den personlige relation til Odsherred, har haft stor betydning, da de to erfarne restauratører, der udover formel B bl.a. også ejer Restaurant Palægade, traf beslutningen om at åbne et køkken - stort set i det fri.

- Samarbejdet er et projekt, det mere er skabt af begejstring for Lillero og muligheden for at lave et køkken på det mest fantastiske sted, end lysten til at åbne endnu en restaurant. Men udover at vi selvfølgelig synes, at Lillero er et helt unikt sted og har gjort det rigtig godt, var det ikke svært for begge parter ikke at syntes dette var en god idé.

- Det er en drøm at starte et køkken i sådanne omgivelser, siger Kristian Arpe-Møller, der planlægger at have to rutinerede kokke fra formel B til at stå for den daglige drift, som allerede er i gang med forberedelserne til åbningen.

rich-media-4
Campingpladsen Lillero, der ligger i fantastiske omgivelser lige ud til Høve Strand og Sejerø Bug på Sjælland. Pressefoto.