Lyt til artiklen:

For mange naturområder er i tilbagegang

00:00
Hastighed: ???x
04:58

Abonnementsartikel

Seksårsplanerne for nogle af Danmarks største og mest værdifulde naturområder er klar. Natura 2000-områderne er helt centrale i arbejdet med at bremse naturkrisen. Nye målinger viser, at der trods forsigtig fremgang er brug for skærpede indsatser.

Danmark har mange unikke naturområder, som er livsvigtige for vores dyr og planter. Fra Vadehavet mod vest, hvor millioner af trækfugle hvert år søger hvile og føde på deres rejse, til de Bornholmske klipper mod øst, hvor der lever mange truede flagermus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Vi har mere end 200 af disse naturområder, som har opnået en særlig naturbeskyttelse under EU. De er kendt som "Natura 2000-arealer" og dækker over 3.800 km2 på land og 19.000 km2 på havet.

Arter går tilbage

Det er de enkelte EU-landes ansvar at udarbejde planer for, hvordan Natura-2000-områderne forvaltes til gavn for naturen og biodiversiteten. I Danmark opdateres planerne hvert 6. år, og Miljøstyrelsen har i den forbindelse gjort status over naturens tilstand i hvert af områderne.

Tallene viser en vis fremgang flere steder på baggrund af årtiers naturpleje og skærpede krav til forvaltningen og beskyttelsen af de danske Natura 2000-områder. Men alt for mange steder er arter fortsat i tilbagegang og naturtyper i dårlig stand.

For eksempel er en tredjedel af strandengene i de danske Natura 2000-områder i dårlig tilstand, hvilket blandt andet skyldes dræning og tilgroning, skriver styrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den dårlige tilstand gælder også for andre lysåbne naturtyper såsom kildevæld (55 procent er i dårlig tilstand), kystklinter- og klipper (45 procent er i dårlig tilstand), nedbrudte højmoser (80 procent er i dårlig tilstand) og områder med vadegræs (74 procent er i dårlig tilstand).

Eremitbille har det svært

Kigger man på de danske arter, er eremitbillen et eksempel på et insekt, som har det svært. Eremitten er en stor, mørk, ensfarvet bille, som lever i skoven, og 56 procent af dens levesteder i Natura 2000-områderne er i dårlig tilstand.

Den har brug for lys og gamle træer med hulheder og dødt ved, som f.eks. fremkommer i urørte skove. Blandt ynglefuglene er 66 procent af fjordternens levesteder eksempelvis i dårlig tilstand, og det samme gælder for 75 procent af havternens levesteder.

For at vende udviklingen er Miljøministeriet derfor klar med helt nøjagtigt 257 nye Natura 2000-planer og mål for de kommende år.

- Verden står midt i en biodiversitetskrise, og Natura 2000-områderne er helt centrale i vores arbejde med at løse krisen. Selvom vi i årtier har indført skærpede krav og bedre beskyttelse af naturen i de her områder, er det slet ikke tilstrækkeligt til at vende udviklingen. Derfor vil vi med de nye planer give mulighed for at slippe naturen mere fri og i højere grad bruge naturens egne dynamikker til at sikre biodiversiteten langt bedre vilkår i Danmark, siger miljøminister Lea Wermelin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vildere forvaltning

For at øge biodiversiteten markant i de danske Natura 2000-områder lægger regeringen med de nye seksårsplaner op til en naturforvaltning, hvor naturen mange steder kan være vildere. Det betyder, at naturen i videst muligt omfang fremover får lov at passe sig selv.

Der vil også være steder, hvor naturen har brug for en hjælpende hånd til at genoprette sine naturlige dynamikker. Her vil danske naturforvaltere for eksempel kunne lukke dræn, etablere helårsgræsning, lade arealer ligge urørt hen eller reducere påvirkningen fra fiskeri, skovbrug og landbrugsdrift.

- Danmark er europæisk bundskraber, når det kommer til naturbeskyttelse. Vi er både det land i EU, som har færrest beskyttede Natura 2000-områder, og naturforvaltningen af områderne har de sidste mange år ikke hjulpet med at bremse tilbagegang for de arter, områderne burde tilgodese. Det er derfor glædeligt, at der nu kommer en langt klogere forvaltning af naturområderne, hvor naturen får lov til at udvikle sig mere på egne præmisser. Men før vi er i mål med at vende tilbagegangen, kræver det en kæmpe indsats fra både stat og kommuner i samarbejde med lodsejere og grønne organisationer. Det arbejde glæder vi os til at gå i gang med, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Planerne om at genskabe naturlige dynamikker vil primært gælde for landområder på 1000 ha eller større, hvilket svarer til 64 naturområder. Derfor vil der fortsat være Natura 2000-områder, f.eks. privatejede områder, der er for små til at kunne bære en vildere og selvbærende forvaltning. Her kan mere traditionel naturpleje som f.eks. afgræsning være med til at sikre naturen. Der kan også være sjældne eller sårbare naturforekomster i nogle områder, der kræver særlig opmærksomhed.

De nye Natura 2000-planer sendes nu i høring.