Lyt til artiklen:

Sådan fjerner man rust fra bestik - og opvaskemaskinen

00:00
Hastighed: ???x
02:33

Abonnementsartikel

Man kan godt undre sig, når man tager sit rene bestik ud af opvaskemaskinen og opdager, at der er rustpletter på det - på trods af, at bestikket er af rustfrit stål.

Rustpletterne skyldes dog sjældent, at dit rustfri bestik selv er ved at ruste; problemet er sandsynligvis flyverust i opvaskemaskinen. Flyverust er jernpartikler, der bliver spredt rundt med vandet inde i maskinen og ender med at sætte sig som pletter på bestikket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som regel opstår der flyverust i en opvaskemaskine, fordi den har vasket jernholdige køkkenredskaber, der ikke er egnet til maskinopvask og afgiver rust. Det kan for eksempel være osteskærer og æggedelere med strenge, eller visse hvidløgspressere, piskeris og trådsigter af metal.

Kan man fryse fløde?

Se også:

Kan man fryse fløde?

Sådan fjerner du flyverust

Den gode nyhed er, at du ofte kan fjerne både flyverust i opvaskemaskinen og rustpletter på bestikket i én arbejdsgang:Fordel det rustplettede bestik opvaskemaskinens bestikkurv, fyld lidt citronsyrepulver i sæberummet og kør et almindeligt vaskeprogram uden andet service i maskinen.

Kør et vaskeprogram uden opvaskemiddel bagefter, hvis dit normale maskinopvaskemiddel indeholder klor. Syre og klor kan tilsammen udvikle giftige dampe, så det er vigtigt, at maskinen skylles ren for rester af citronsyre.

Sidder der genstridige rustpletter på bestikket efter behandlingen, kan du fjerne dem med håndkraft ved hjælp af stålrens. Vask til slut bestikket grundigt med vand, så der ikke sidder spor af stålrens på bestikket.

rich-media-3
Små rustpletter eller brunlige plamager på bestikket kan også stamme fra syre- eller saltholdholdige madrester, der har siddet lidt for længe. Foto: Lise T. Christiansen.

Stadig rust-problemer?

Hvis problemet med rustpletter på bestikket kommer igen, selv om du har været opmærksom på at undgå jernholdige køkkenredskaber i opvaskemaskinen, kan kilden til rust være en anden:

Artiklen fortsætter efter annoncen

De små rustpletter eller brunlige plamager på bestikket kan også stamme fra syre- eller saltholdholdige madrester, der har siddet lidt for længe.

Selv om rustfrit stål er meget modstandsdygtigt over for rust, kan rester af madvarer som ketchup, citron, tomat og salt angribe beskyttelseslaget på bestikket. Så skyl bestikket fri for madrester, før du putter det i opvaskemaskinen, hvis den ikke skal køre lige med det første.

Opvaskeren kan desuden få flyverust, hvis plastikbelægningen på eksempelvis bestikkurven eller en udtrækskurv er blevet beskadiget, så metalrammen er blotlagt og kan ruste.

I så fald er man nødt til enten at udskifte delen eller forsøge at reparere skaden med et middel fra byggemarkedet, hvor de kan hjælpe med at finde det rette produkt.

Kilder: Samvirke, AEG, Zanussi