Lyt til artiklen:

Kan man fryse ost?

00:00
Hastighed: ???x
02:24

Abonnementsartikel

Ost er blandt de dyrere madvarer i køleskabet, så har man mere, end man lige kan nå at få brugt, vil det selvfølgelig være rart at kunne fryse osten ned. Det er imidlertid langtfra alle typer ost, der kan klare et ophold i fryseren.

Som udgangspunkt kan man fryse skæreoste med en fedtprocent på mindst 25 procent. Det vil med andre ord sige, at du nedfryse skæreoste, der er mærket 45+ og derover, såsom cheddar, Danbo og havarti.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan sneakers og løbesko vaskes i vaskemaskinen?

Se også:

Kan sneakers og løbesko vaskes i vaskemaskinen?

Ostens kvalitet er dog sjældent helt intakt efter en tur i fryseren, da den kan hænde at blive smuldrende eller miste noget smag. Men du kan give osten de bedste odds ved at pakke den godt ind før nedfrysning samt tø den skånsomt op.

rich-media-3
Blå- og hvidskimmeloste befinder sig i en gråzone med hensyn til nedfrysning, om end det kan være et forsøg værd. Foto: Unsplash

Sådan nedfryser du bedst ost

Det er bedste chancer for et godt resultat får du, hvis du pakker din skæreost grundigt ind i madpapir, stanniol eller husholdningsfilm, inden du putter den i en fryseboks med tætsluttende låg, eller i en frysepose, som forsegles.

Desuden har ost bedst af at blive optøet langsomt, for eksempel natten over i køleskabet.

Er osten alligevel er blevet smuldrende, kan den stadig bruges i varme madretter. Så du kan med fordel nedfryse din ost i portioner afpasset til madlavning, eller rive den inden nedfrysning, så den er klar til en pizza eller gratin. (Købt revet ost kan som regel også fryses.)

Osten kan holde sig på frost 3-4 måneder, og modningsprocessen stopper, mens den er i fryseren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oste i gråzonen

Hvid- og blåskimmeloste befinder sig lidt i en gråzone med hensyn til frost. Egentlig egner de sig ikke til frysning, da de bliver grynede i konsistensen - men det gør ikke det store, hvis du siden vil bruge osten i en varm ret.

Det samme gælder frisk mozzarella i lage samt parmesan, som også kan nedfryses i en snæver vending, hvis osten efterfølgende skal bruges i en ovn- eller gryderet.

Vælger du at gøre forsøget, er det en god idé at indpakke skimmelosten eller parmesanen som beskrevet ovenfor, mens frisk mozzarella bedst nedfryses i sin lage i en fryseegnet boks, gerne med en frysepose udenom.Skimmelostene og mozzarellaen kan holde sig cirka 3 måneder på frost, parmesanen i op til 6 måneder - og alle tre ostetyper har bedst af langsom optøning i køleskabet.

Kilder: Arla, Coop, Mejeriforeningen, Ernæringsfokus/Landbrug & Fødevarer.