Lyt til artiklen:

Det er OK med lidt vildskab i haven

00:00
Hastighed: ???x
03:38

Abonnementsartikel

I disse år skyder vilde blomster op på marker og i grøftekanter rundt om i Danmark. Det gør de fordi, at det er gået op for rigtigt mange, at vi er på vej til at miste en stor del af både vores insekter og fugle, Grunden er, at de ikke har nok at leve af.

Men det er ikke kun markejere og kommuner, der kan yde en indsats. Også de tusindvis af haveentusiaster, der hvert forår myldrer ud i haverne, kan gøre en stor indsats. Ikke mindst, hvis man kan puffe lidt til opfattelsen af, at en parcelhushave absolut skal have snorlige kanter på græsplænen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det vil indehaver af Plantecenter Fyn, Stig Pedersen, meget gerne være med til.

- Vi skal have vendt ligustermentaliteten og frygten for, at der kommer en mælkebøtte eller en vild gulerod flyvende forbi, siger han og forklarer, at uden insekter får vi hverken frugt eller fuglesang.

- Men jeg tror også, at hvis vi skal skubbe folk i retningen af, at det er OK at give lidt slip i haven, så skal der også være lidt til de folk, som har haven. Det skal selvfølgelig ikke kun være store, flotte blomster, men man kan godt lave en kombination, så vi kan lære havefolket, at det er OK med en lidt vild have. Og at der ikke behøver at være snorlige græskanter

rich-media-2
- Vi skal have vendt ligustermentaliteten og frygten for, at der kommer en mælkebøtte eller en vild gulerod flyvende forbi, siger Stig Pedersen, Plantecenter Fyn. Foto: Bo Andersen.

Skræddersyet til alle

Stig Pedersen er uddannet planteskolegartner, og vant til at rådgive folk.

For at hjælpe naturen på vej, har han designet to helt nye blomsterfrøblandinger. Den ene er skræddersyet til insekterne, mens den anden også indeholder hjælp til fuglene, fordi den kan forsyne havens fugle med frø hen over efteråret og vinteren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men ud over næring til insekter og fugle, så skal der også være noget andet i frøblandingerne.

- Nogle frøblandinger er lavet, så de udelukkende dækker de allerbedste blomster til insekterne eller fuglene. Her kan det ofte være små planter med ikke så store blomster. Problemet er bare, at det ikke er nemt, at få Hr. og fru Danmark til at så disse blomster, da mange jo også gerne vil have noget flot at kigge på, fortæller han.

- Så det skal være en kombination, så vi kan få flere blomster ind i haverne. Og så finder folk også ud af, at det er rigtigt dejligt med alle de insekter. Det er spændende at finde ud af, at en bi er ikke bare en bi. Det er en kæmpe familie. Og næste gang kan man så vælge en anden blanding, hvor man får andre insekter ind.

rich-media-4
Sommerfuglene kan nemt lokkes ind i haven. Pressefoto.

Et lille skub

Ifølge Stig Pedersen handler det om at skubbe lidt til folk, så de får lyst til at komme ud i haven, og han har et par råd med på vejen til de haveejere, der gerne vil bidrage med "vildskaben" i haven.

- Nogle tror, at man bare kan smide frøene på græsplæne, og så tror bliver den tryllet om til en blomstermark. Det sker ikke. Græsset skal fjernes først, for hvis man ikke gør det, så lykkes det ikke, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Typisk er der to måder at gøre det på. Der er den hurtige måde, hvor man bare gerne vil have et blomsterbed nu i år. Her er det bare at fjerne græsset og så frø.

- Men hvis man gerne vil have et bed, der kommer igen år efter år, så skal man tænke lidt mere langsigtet. Her er det en god idé - alt efter hvordan ens jord er - at blande noget grus i. Det er fordi, at den hårdeste konkurrent til blomsterfrø, det er græs. Græs æder næring og skubber alle andre planter væk. Så man skal helst holde græsset væk, og det kan man gøre ved at sænke næringsniveauet og gøre jorden meget let. For det kan græs ikke lide, fastslår Stig Pedersen.

Så i april og maj

Tidspunktet at så blomster er i april eller maj.

- Der findes steder på nettet, hvor man kan gå ind og tjekke jordtemperaturen. (For eksempel landbrugsinfo.dk, red.) Det er godt at vente lidt, indtil man er helt sikker på, at jordtemperaturen nærmer sig de 10 grader. Det betyder nemlig, at frøene kan nå at få fat, inden græsset kommer igen, slutter han