Lyt til artiklen:

Større og bedre end nogensinde

00:00
Hastighed: ???x
03:24

Abonnementsartikel

Lige nu ligger arrangører af Landbrugsmessen GL. Estrup nærmest vandrette for at blive færdig til årets messe, der finder sted den 28. og 29. maj.

Ud over at være kommet senere i gang på grund af corona-krisen, så har bestyrelsen for messen slået ud med armene og vil i år levere et arrangement, der er større og bedre end nogensinde. Og det er der en god grund til.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- På sidste generalforsamling gik vi over til at blive en medlemsbaseret forening. Fordelen er, at bestyrelsen, sammen medlemmerne, nu er i stand til at agere hurtigere, så da bestyrelsen efterfølgende trådte sammen, da besluttede vi os for at lave det største set up i dyrskuets historie, fortæller næstformand i bestyrelsen i Landbrugsmessen Gl. Estrup, Henrik Brøgger Larsen.

rich-media-2
Formand Tina Kjærgård Tobberup for Landbrugsmessen GL. Estrup (th.) og næstformand Henrik Brøgger Larsen. Pressefoto..

Ny hjørnesten

Og med i "den nye messe" er en hel ny hjørnesten. De forventede 20.000 messedeltagere kommer i det nye tiltag "spisekammeret" til at møde lokale råvareproducenter fra hele Norddjurs Kommune - både på messestande og på to køkkenscener.

- Vi har platformen, pladsen og gæsterne til at invitere de lokale råvareproducenter ind, og vi ønsker, at de lokale iværksættere skal have muligheden for at præsentere det bedste og innovative fra det Norddjurske Spisekammer, siger Henrik Brøgger Larsen.

- Vi kommer til at præsentere op til 13 street food vogne i samarbejde med Mad & Marked i Aarhus. Derudover kommer der kendis-kokke. Jeg kan ikke afsløre navnene endnu, men I kender dem, og der bliver masser af events og konkurrencer, blandt andet afholder vi DM i picnic, fortæller han.

Ægte landbrugsmesse

Ud over det nye tiltag, så er der selvfølgelig også de gode, gamle arrangementer som hører til på en ægte landbrugsmesse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kommer naturligvis maskinudstillere, og her håber arrangørerne både gamle og nye udstillere tilmelder sig. Og så er der dyreudstillerne, som allerede har tilmeldt sig i stor stil.

- Faktisk har vi indtil videre 30 procent flere dyr på messen end der nogensinde har været Og det er vi vildt glade for. Desuden har kødkvægudvalget besluttet, at de vil afvikle en helt traditionel kødkvægsauktion, og den starter vi op i år, siger næstformanden.

Slut med pølser og hoppeborge

Én ting er der måske nogle, der kommer til at savne. Det er pølser og pommes frittes.

- Vi kommer til at give den gas med et meget stort set up på mad. Og det er den gode mad. Faktisk er vi gået så langt, at vi har droppet den traditionelle mad som pølser og pommes frittes.

Ud over pølserne er det også slut med hoppeborge. Arrangørerne mener, at børn skal lære, at et jordbær ikke kommer fra Fakta, men fra jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder dog ikke, at der ikke er noget for børnene. Tværtimod.

- Vi har selvfølgelig børneskuet, og så har vi orienteringsløb rundt på pladsen. Vores mål er, at når børnefamilien Danmark kommer på vores dyrskue, så må børnene gerne blive lidt beskidte, og hele familien skal gerne blive en erfaring rigere, siger Henrik Brøgger Larsen, som også har en gulerod til de motorglade, idet deltagerne fra DM i traktortræk dukker op lørdag og afholder et stort event.

- Alle vores traditionelle gæster vil få en oplevelse, de kender, men med det her nye mad set up, kommer vi til at tiltrække et helt nyt publikum, slutter en forventningsfuld næstformand.

Landbrugsmessen GL. Estrup finder som sædvanlig sted på messepladsen Randersvej 4, 8963 Auning.