Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Besøg en økologisk gris
En lille gris kigger ud af hytten. Måske er der andre smågrise at lege med ude på folden? Lidt efter drøner de nysgerrige smågrise rundt om soen og roder nysgerrigt i jorden med deres små tryner.
Den slags scener kan du opleve til eventen Sofari. Søndag d. 22. maj kl. 10-14 kan du komme tæt på soen og smågrisene, der lever ude hos danske økologer. Og møde landmanden, der passer godt på dyrene.
Randi Vinfeldt er talsperson for Sofari. Hun er også vært på en af de 13 gårde fordelt over hele landet, der åbner produktionen op for en hyggelig oplevelse.
På mange af gårdene kan gæsterne smage på produkter lavet af gris fra gården, børnene kan få en gratis pixibog, og der er et opskriftshæfte til de voksne. Det helt centrale ved Sofari er dog at opleve det økologiske griseliv.
- Gæsterne bliver begejstrede over at se dyrene gå ude - og hvordan grisene får mulighed for at leve et mere naturligt liv. Smågrisene er vildt undersøgende og tager på mange små ture for at opleve verden. Bliver det hele lidt for spændende, spæner smågrisene tilbage til soen på deres små ben, fortæller Randi Vinfeldt.
Find en vært tæt på dig selv på www.sofari.dk. Her kan du også se, hvad du kan opleve på de forskellige gårde.