Lyt til artiklen:

Stop for handel med elfenben i EU

00:00
Hastighed: ???x
02:19

Abonnementsartikel

Tidligere var det lovligt at sælge elfenbensfigurer og elefantstødtænder, når elfenbenet var importeret lovligt til EU.

Men 19. januar 2022 trådte et forbud i kraft, der forbyder både import af elfenben til EU, eksport af elfenben ud af EU og al handel med elfenben indenfor EU.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det største marked for forarbejdet elfenben er i Asien. De nye EU-regler vil gøre det vanskeligere at blande ulovligt elfenben med gammelt lovligt elfenben siger biolog Maj F. Munk fra Miljøstyrelsen.

Elfenben kommer oftest fra elefanters stødtænder, men kan også stamme fra hvalros, narhval eller uddøde mammutter.

OK at eje gamle genstande

Man kan stadig lovligt besidde jagttrofæer, stødtænder, figurer, musikinstrumenter, smykker og andet bohave, men effekterne af elfenben må ikke sælges eller på anden måde anvendes kommercielt.

Tilladt at arve

Elfenben forarbejdet før 3. marts 1947 og anvendelige musikinstrumenter med elfenben fra før 1975 tillades handlet, hvis der foreligger et CITES certifikat.

Alle tidligere udstedte certifikater, hvor elfenben tillades handlet, ophører med at være gyldige 19. januar 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undtagelse for museer

Import og eksport af elfenben til og fra EU tillades fremover kun, hvis den ikke er kommerciel.

Museer kan således handle og importere musikinstrumenter med elfenben fremstillet før 1975 og antikviteter med elfenben fremstillet før 1947, som er af stor kulturel, kunstnerisk eller historisk betydning,

Private kan derimod ikke længere sælge elfenbensantikviteter fx gennem auktionshuse hverken indenfor- eller ud af EU.

Trofæjagt på elefanter er stadig mulig

Man kan fortsat gå på trofæjagt efter elefanter i visse lande og tage stødtænderne med hjem til EU. EU vurderer løbende, hvilke lande der udbyder bæredygtig elefantjagt, som derfor er lovlig i forhold til EU-reglerne.

I disse lande føres en del af overskuddet fra trofæjagten normalt tilbage til beskyttelse af elefanterne og deres levesteder. Denne trofæjagt er derfor ikke en trussel mod bestandene af vilde elefanter.