Lyt til artiklen:

Danmark skal have et klimamærke

00:00
Hastighed: ???x
02:07

Abonnementsartikel

Vi kan se på de madvarer, der ryger i indkøbskurven, om de er både sunde, økologiske og kontrolleret for dyrevelfærd. Men er de gode for klimaet? Det er ikke til at sige i dag.

Derfor melder fødevareminister Rasmus Prehn i dag ud, at Danmark nu skal have et statskontrolleret klimamærke.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det grønne valg

Klimamærket skal hjælpe forbrugerne med at træffe grønne valg, når de handler. Samtidig skal det skubbe fødevareproduktionen i en mere klimavenlig retning. Klimamærket vil også bidrage til, at Danmark bedst muligt realiserer FN's verdensmål - særligt mål 12 om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.

Et statskontrolleret klimamærke skal sikre, at der er ét fælles klimamærke, som forbrugerne kan have tillid til, og som detailhandlen og fødevarebranchen bredt set vil anvende.

- Danskerne vil gerne spise mere klimavenligt. Men det er svært at gennemskue, hvad der er det grønne valg, når man står med indkøbskurven i hånden. Derfor skal Danmark nu have et statskontrolleret klimamærke. Det skal være ét samlet mærke, som forbrugerne kan have tillid til, så vi undgår en skov af mærker, der bare forvirrer, siger Rasmus Prehn, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Arbejdsgruppe

Til at udvikle et statskontrolleret klimamærke nedsætter fødevareministeren nu en arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen skal stå i spidsen for et større arbejde det kommende år til ni mio. kr., hvor alle relevante aktører får mulighed for at komme med deres input til det nye danske klimamærke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den baggrund skal arbejdsgruppen udarbejde en konkret model, som skal præsenteres inden jul.

Opdraget til arbejdsgruppen er, at klimamærket skal være entydigt, enkelt og let at forstå.

Arbejdsgruppen består af Fødevarestyrelsen (formand), Salling Group, COOP, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DI og Økologisk Landsforening. Det er ambitionen, at arbejdsgruppen kan levere deres bud på Danmarks nye klimamærke inden udgangen af 2022.