Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Roskilde Dyrskue - et mekka for både børn og voksne
Dyrskuepladsen i Roskilde er fyldt med oplevelser, der fortæller om dansk landbrug for både børn og voksne.
Der er over tusinde dyr, hundredvis af maskiner, en spændende fødevareudstilling og massevis af aktiviteter for store og små.
Dyrskuepladsen fylder 35 hektar, og der er der masser af unikke oplevelser, men størst af alt er, at børn og voksne kan komme helt tæt på dyrene.
Der er over 1.500 dyr på Dyrskuepladsen, og hvis man skal hilse på alle dyrene og klappe dem alle, så vil det tage 16,5 time at komme rundt til dem alle.
Masser af konkurrencer
Næsten alle dyrene på Roskilde Dyrskue er der for at konkurrere. Landmændene har udpeget deres bedste malkekøer, og hestejerne har taget deres flotteste heste med.
Inden konkurrencerne skal dyrene vaskes, klippes og eventuelt smøres ind i olie, så de tager sig bedst muligt ud, og når dyrene ikke konkurrerer, er de i staldene, hvor de besøgende har mulighed for at besøge dem.
Det store hesteshow
Roskilde Dyrskue er kendt for sit flotte hesteshow, som er det største i landet. I år er der tilmeldt 230 heste, og det berømte hesteshow finder sted alle tre dage. Tilskuerpladserne fyldes hurtigt op, så det er en gode idé at komme i god tid, hvis man vil have en god plads.
Showet varer godt en time, hvor man kan opleve alle slags heste vise deres fortrin frem på spektakulære måder. Her er fart og ynde, tykke og tynde, cowboys og dressurryttere.... alt med hest.
Gårdspladser
På dyrskuets tre gårdspladser stilles der skarpt på det danske landbrug gennem formidling til både børn, unge og børnefamilier.
Her er det muligt at løre om henholdsvis produktionen af høns og grise og landmændenes brug af maskiner. Desuden er der Zoologisk Haves skoletjeneste, hvor børnene klappe de store jyske heste, se køerne blive malket, opleve en høne indefra og meget mere.
Endelig handler det også om kødkvæg. Her formidles produktionen af kødkvæg, og børnene kan deltage i et miniburger-værksted, gå tur i staldene med en slagter, smage på kødet eller få en snak med en kødkvægsavler.
Og så er der alt det andet...
Ud over de mange oplevelser med dyr, er der masser af mulighed for at dykke ned i den danske madproduktion i Spisekammeret , der er dyrskuets fødevareudstilling, eller madværkstedet, som også er et bageværksted
Er man mere til maskiner end madvarer, skal man finde hen til Dyrskuepladsens vestlige del, hvor tunede traktorer de tunge læs i et aflukket område. Her vil der bag de store trådhegn være masser af motorbrøl og røg, når de enorme maskiner dyster på hestekræfter.
Og ud over de maskinelle udfoldelser, så afholdes der også DM i grill og DM i e-sport spillet Farming simulator, så der bliver masser at holde styr på i de tre dage fra den 27. til den 29. maj, hvor skuet finder sted.