Lyt til artiklen:

Tre maskiner ordner hele haven

00:00
Hastighed: ???x
02:57

Abonnementsartikel

Enhver haveejer ved, at der er en række maskiner eller redskaber, som man simpelthen ikke kan undvære i en have.

Det ved man også hos producenten Husqvarna, der netop har lanceret en ny serie af havemaskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Serien består af tre redskaber, der tilsammen dækker det meste af behovet i en almindelig danske parcelhushave.

Der er nemlig tale om en plæneklipper, en hækkeklipper og en græstrimmer.

Og selvfølgelig er de nye maskiner batteridrevne, et krav fra mange brugere, der vil skåne miljøet for C=2 og naboen for høreskader.

- Ergonomi og brugervenlighed har vist sig at stå øverst på brugernes ønskeliste. Derfor har vi fokuseret på disse aspekter, da vi skabte trimmerne og plæneklipperen. De er perfekte til dig, der ønsker at opnå fantastiske resultater i din have med maskiner, der både skåner miljøet og er nemme at betjene, siger Michael Schösser, salgsdirektør for Husqvarna Danmark, i forbindelse med lanceringen af de nye havehjælpere.

rich-media-2
LC 142i.

Starter med et enkelt tryk

Den nye series plæneklipper er model LC 142i. Den starter med et enkelt tryk på en knap, og klippehøjden indstilles let. Klipperen kommer med justerbart og ergonomisk håndtag, og den kan du foldes sammen, så den ikke fylder så meget ved opbevaring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LC 142i er målrettet til små og mellemstore haver eller til trimning af mindre, komplekse områder. Og ligesom de to andre maskiner i serien, er plæneklipperen udstyret med funktionen SavE, hvor man kan skrue ned for klipningen og forlænge arbejdstiden.

Med funktionen Powerboost har plæneklipperen desuden mulighed for at forøge knivomdrejningstallet under vanskelige forhold.

rich-media-4
215iHD45. Pressefoto.

Klarer også tykke grene

Ifølge Husqvarna har den nye hækkeklipper 215iHD45 kraft nok til at skære selv tykke grene. Det betyder, at du kan klippe alt fra fin liguster til tyk kirsebærlaurbær-hæk.

Hækkeklipperen har dobbeltsidet skær, og den er nem at starte og bruge. Maksimum grendiameter er på 25 millimeter, og klippehastigheden er 3.000/min, og for at spare på batterierne slukker maskinen automatisk efter 60 sekunders inaktivitet.

rich-media-5
215iL. Pressefoto.

Lige plænekanter

For mange brugere kan en græstrimmer være tung at arbejde med i længere tid ad gangen. Derfor har Husqvarna fokuseret på ergonomi og brugervenlighed. Ifølge producenten betyder det, at den nye græstrimmer 215iL gør det nemmere for dig at opnå de eftertragtede lige plænekanter takket være maskinens lave vægt og design.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligesom de andre modeller i serien er den børsteløse motor støjsvag, har lave vibrationer og har ingen direkte emissioner. Trimmeren har fået opdateret brugergrænsefladen, udskiftining af line sker uden uden afmontering.

Batteriserien anvender alle Husqvarnas 36V batterisystem, som også kan bruges i en række forskellige andre Husqvarna produkter.