Lyt til artiklen:

Mobil hønsehus til økologiske høns

00:00
Hastighed: ???x
01:39

Abonnementsartikel

For fire år siden introducerede Overby Export det mobile hønsehus fra australske Chicken Caravan på det danske marked. Det er mobile hønsehus til bæredygtig produktion af æg på friland.

Ifølge importøren er huset en succes, men der har manglet en version, der opfylder myndighedernes krav til økologiske høns. Det løses med den nye version, nemlig Chicken Caravan Euro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Chicken Caravan Euro kan fås med fast bund, hvilket er et krav fra de danske myndigheder for at blive godkendt til økologiske høns. Det er også en stor fordel under fugleinfluenza, fordi hønsene så kan holdes inden døre.

Hønsehuset er opbygget som en lukket trailer, hvor siderne kan åbnes og ventileres i begge sider med net eller rullegardin, så hønsene kan gå frit ind og ud. Om natten lukkes siderne så hønsene kan sove trygt.

Chicken Caravan Euro er opbygget i sandwichelementer, så den også fungerer om vinteren. Den kan blandt andet udstyres med redekasser, conveyor-bånd til indsamling af æg.

Udstiller på Roskilde Dyrskue

Chicken Caravan Euro fås i tre udgaver, og på Roskilde Dyrskue udstilles versionen på 30 kvadratmeter med plads til 180 økologiske eller 360 ikke-økologiske høns. De to øvrige modeller er på 60 kvadratmeter med plads til 360 økohøns og endelig den største på 90 kvadratmeter med plads til 540 økohøns.

De to versioner på 30 og 60 kvadratmeter er mobile, så de kan flyttes rundt på marken til gavn for et bæredygtigt landbrug.