Lyt til artiklen:

Nye plæneklippere signalerer nye tider

00:00
Hastighed: ???x
02:56

Abonnementsartikel

Hos Makita tager man miljøudfordringerne alvorligt. Producenten har i mange år fremstillet benzindrevne havemaskiner, men det er slut nu.

Fra den 31. marts i år er Makita ophørt med at producere benzindrevne maskiner, og firmaet fokuserer nu udelukkende på de mere miljøvenlige batteridrevne modeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og i det lys giver det kun alt for god fornuft, at Makita nu kommer med nye batteridrevne plæneklippere.

- Vi har lige fået tre nye selvkørende plæneklippere, som går ind og afløser vores benzindrevne modeller. Og prismæssigt passer de nogenlunde med de benzindrevne modeller, fortæller Anders Iversen, produktchef hos Makita.

rich-media-2
Plæneklipperne drives af 2 X 18V batterier. Foto: Bo Andersen.

De nye modeller er drevet af to gange 18V-batterier, og de er beregnet til almindeligt parcelhus brug.

Der er tale om modellerne DLM 480, der har en klippebredde på 48 centimeter og er uden træk, DLM 481, også med 48 centimeters klippebredde, men med fremtræk, og endelig er der DLM 539 med 53 centimeters klippebredde og fremtræk.

Alle tre maskiner kan fås med eller uden batterier og oplader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det positive ved de nye selvkørende maskiner er, at der er trinløs hastighed op til fem kilometer i timen. Og dem- der har været vant til at bruge en selvkørende benzinmodel, de ved, at de kun kan køre op til 3,5 kilometer i timen, siger Anders Iversen.

- Det betyder, at man ofte skubber maskinen, fordi det er lidt for langsomt.

rich-media-4
Med et par klik kan plæneklipperen foldes sammen, så den er nem at opbevare. Foto: Bo Andersen.

Tid - ikke kvadratmeter

Normalt opgør producenterne plæneklippernes størrelse i, hvor mange kvadratmeter, de kan klippe på en opladning, men det er lidt forkert, mener produktchefen.

- Klippetiden for de nye modeller ligger omkring 25 til 30 minutter. Og det synes jeg er en mere reel måde at opgøre ydelsen på. For hvor mange kvadratmeter, man kan nå at klippe på 25 minutter, ja, det afhænger jo lidt af, hvor hurtigt man går, og hvor svær plænen er, siger han og har svært ved at skjule begejstringen for de nye modeller.

- De trækker rigtigt godt. Jeg har lige testet dem i et mosbesat område, og de går overhovedet ikke ned i hastighed. Så styrken er der. Nu behøver vi ikke de benzindrevne mere. Og når man samtidigt kan høre, at maskinen sagtens kan følge med i klippehastighed, så er det fedt at slå græs, griner han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye features

rich-media-6
Klippehøjden er på 20 - 100 millimeter og justeres nemt med håndtaget på siden af maskinen. Foto: Bo Andersen.

De nye plæneklippere har desuden fået en generel overhaling i forhold til tidligere modeller. Der er kommet et nyt system til at ændre højdeindstillingen på håndtaget, ligesom det er blevet nemmere at folde styret ned. Før var der bolte, der skulle løsnes, men nu klikker man bare ud og klapper styret sammen.

Knivene er designet således, at de tilter en smule mod fronten, så de ikke skærer to gange, ligesom knivmonteringen er blevet re-designet for at optimere klipningen.

Endelig har plæneklipperne mulighed for almindelig klipning, bioklip, opsamling af græs og bagudkast.