Lyt til artiklen:

Nu må kommunen forbyde din gamle brændeovn

00:00
Hastighed: ???x
02:58

Abonnementsartikel

Nu får kommunerne mulighed for helt at forbyde ældre brændeovne og pejseindsatser produceret før juni 2008 i områder med fjernvarme og naturgas. Det vil sige der, hvor flest mennesker bor og færdes.

Forslaget, som er en del af den politiske aftale 'Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling' mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, er netop stemt igennem efter tredjebehandling i Folketinget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fem gange så mange partikler

Ældre brændeovne skønnes at udlede op til fem gange så mange partikler som nye brændeovne, og derfor er det et vigtigt skridt i retning af grønnere og renere byer, siger miljøminister Lea Wermelin:

- Luftforurening er skyld i, at tusindvis af danskere dør for tidligt hvert år. Derfor skal vi have renere luft i byerne og på villavejene i hele landet. Nu får kommunerne et nyt værktøj til at sikre renere luft, når vi giver dem mulighed for at forbyde gamle brændeovne, uden at borgerne er nødt til at etablere en ny varmekilde, siger miljøminister Lea Wermelin.

Siden april 2021 har det været obligatorisk at skifte eller nedlægge en gammel brændeovn fra før 2003 i forbindelse med boligkøb. Den øgede udskiftning af gamle brændeovne er derfor allerede i gang over hele landet.

Efter planen kan kommunerne vælge at anvende forbuddet mod de ældste brændeovne fra 1. januar 2023.

Fakta om brændeovne

Der er i alt ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatse i Danmark, heraf er ca. 400.000 med stor usikkerhed vurderet at være før 2008.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ca. 55 pct. af landets brændeovne er placeret i områder med fjernvarme eller naturgas. Det vurderes med stor usikkerhed, at der i 2020 var ca. 220.000 brændeovne fra før 2008 i områder med fjernvarme og naturgas.

Ifølge DCE dør ca. 4.000 danskere for tidligt hvert år som følge af luftforurening, heraf tilskrives ca. 850 dødsfald udledning fra alle danske kilder.

Den samlede miljøeffekt af den nye lov vil afhænge af, hvor mange kommuner der vælger at benytte sig af den nye mulighed om at forbyde ældre brændeovne og pejseindsatser i områder, hvor der er fjernvarme og naturgas.

En gammel brændeovn udleder op til fem gange så meget partikelforurening som en moderne ovn. Det vil derfor have stor betydning for den samlede danske partikelforurening, at de ældste brændeovne udskiftes.

Fyringsanlæg til brændefyring (inklusiv pillefyr, brændekedler mv.) er fortsat den største danske bidragsyder til partikelforureningen. Ifølge de seneste data fra DCE fra Aarhus Universitet er det med stor usikkerhed beregnet, at al brændefyring fylder ca. 40 pct.