Lyt til artiklen:

Invasiv signalkrebs slår flodkrebsen af banen

00:00
Hastighed: ???x
02:44

Den invasive signalkrebs er nu den mest udbredte krebseart i Danmark. Den udkonkurrerer den hjemmehørende flodkrebs, viser en kortlægning fra DTU Aqua.

Det går tilbage for den hjemmehørende art flodkrebs i danske vandløb og søer.

Flodkrebsen er under hårdt pres fra den invasive signalkrebs, som nu er den mest udbredte ferskvandskrebs i Danmark.

Det viser en ny kortlægning af krebsenes og krebsepestens udbredelse, som DTU Aqua har lavet for Miljøstyrelsen.

Flodkrebs findes ganske vist i alle landsdele, men overalt er den under hårdt pres. Den bliver dels udkonkurreret af signalkrebsen, dels dør den af krebsepest, som signalkrebsen både spreder og overlever.

Under kortlægningen af krebsene fandt DTU Aqua også den invasive galiziske sumpkrebs seks steder på henholdsvis Sjælland og Lolland. De invasive slægtninge, marmorkrebs og louisiana flodkrebs dukkede derimod ikke op i prøverne noget sted i Danmark.

Stop signalkrebsen!

- Den nye kortlægning viser endnu engang, hvor vigtigt det er at forebygge spredning af invasive arter, siger biolog Julian Dons Henriksen fra Miljøstyrelsen.

- Vi kommer formentlig aldrig af med signalkrebsen, men det er vigtigt, at vi alle er opmærksom på ikke at bidrage til yderligere spredning, påpeger han.

Signalkrebsen er på EU´s liste over invasive arter, og enhver form for salg, udveksling, hold og transport af signalkrebs er forbudt. Hvis man fanger dem i en sø eller et vandløb, hvor de allerede lever, skal de slås ihjel med det samme. Man må gerne spise dem, men ikke transportere dem levende.

Ødelægger brinkerne

Signalkrebsen kan blive op til 16 centimeter lang og 20 år gammel.

Den stammer fra det nordvestlige USA og det sydvestlige Canada, og kom til Europa ved at blive introduceret i bl.a. Sverige og Finland, hvor krebs er en yndet spise.

Signalkrebsen lever i småsøer og vandløb og skjuler sig ofte i huller i brinkerne, som derved kan blive ødelagt og skride sammen. Det kan ødelægge hele økosystemer, og signalkrebsen er dermed ikke alene en trussel mod flodkrebsen. Den har også en negativ effekt på anden flora og fauna i de økosystemer, hvor den indfinder sig.

eDNA afslører krebsene

DTU Aqua har lavet kortlægningen uden at indsamle en eneste krebs. Kortlægningen bygger udelukkende på vandprøver, som er blevet undersøgt for DNA ved hjælp af en såkaldt miljø-DNA analyse, eDNA.

Ved at undersøge DNA i vandprøverne har forskerne både kunnet kortlægge, hvilke krebs, der lever hvor og desuden finde ud af, hvor udbredt krebsepest er.

Der blev taget prøver fra vandløb og søer i hele landet inklusive de større øer Mors, Als, Ærø, Langeland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm.