Droner skal tælle verdens vilde dyr

Kampen for at bevare og beskytte klodens vilde natur og arter kræver både regelmæssige undersøgelser og monitorering af store geografiske områder. Det kan give store logistiske og økonomiske udfordringer, og derfor bliver nogle arter og områder undersøgt meget sjældent.

WWF Verdensnaturfonden og det danskd drone softwarefirma Robotto vil sammen undersøge, hvordan ny droneteknologi kan gøre monitorering og optælling af en dyrebestand nemmere, billigere og bedre for miljøet ved at erstatte de meget ressourcekrævende fly-og helikoptertællinger med droner og kunstig intelligens.

Ved at bruge droner vil udledningen af CO2 være minimal sammenlignet med helikopterflyvning.

- Det er afgørende, at vi kender antallet af vilde dyr for at kunne forvalte og beskytte dem bedst muligt. Vi er derfor begejstrede for samarbejdet med Robotto, hvor vi ved at forene deres viden om droner og kunstig intelligens med vores lange erfaring med at beskytte verdens natur og dyr kan være med til at tegne konturerne af fremtidens naturbevaringsindsats. Dermed kan det på sigt blive både mere effektivt, billigere og langt mere bæredygtig at optælle verdens mange arter, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

- Vi ved, at vores kunstige intelligens-teknologi kan forbedre den verden, vi lever i. Derfor er vi glade for, at vi med WWF som partnere kan udvikle drone software med kunstig intelligens til at sikre dyrenes og samfundets fremtid, siger Kenneth Geipel, Co-Founder og CEO i Robotto.

Samtidig ændrer klimaforandringerne levevilkårene for verdens dyr hurtigere end nogensinde før, og det er derfor nødvendigt at optælle flere områder og arter og gøre dette hyppigere. Når man kender omfanget og udviklingen i en dyrebestand, kan man løbende regulere bestanden, og dermed i sidste ende sikre artens overlevelse.

Udfordrende areal

I første omgang har de to nye partnere en ambition om at bruge den nye teknologi i Grønland, som med et areal på 2,2 mio. kvadratkilometer gør det enormt udfordrende at monitorere arktiske arter og følge de videnskabeligt anbefalede intervaller for monitorering.

Grønland er hjemsted for ca. 25 pct. af verdens moskusokser, og de lever isoleret og under meget svære vejrforhold. Optællingen af de store vilde dyr er derfor en unik mulighed for at teste droneteknologien. Derfor forventer Robotto og WWF Verdensnaturfonden, at moskusoksebestanden på Jameson Land i Nordøstgrønland, nord for den lille isolerede by Ittoqqortoormiit, bliver omdrejningspunktet for den første optælling af landpattedyr i Grønland med brug af droner og avanceret billedbehandling.

- Klimaforandringerne er skyld i ca. fire gange så høje temperaturstigninger i Arktis sammenlignet med resten af verden. Det påvirker Arktis' unikke natur og dyrebestande i hel ekstrem grad. Derfor er der brug for mere - og ikke mindre - monitorering i Arktis, så vi kan sikre, at dyrebestandene ikke trues eller udryddes. I Canada har klimaændringerne for eksempel resulteret i, at nogle rensdyrbestande er gået over 90 pct. tilbage, siger Bo Øksnebjerg.

Ikke optalt siden 2000

Moskusbestanden er udvalgt fordi den ikke er optalt siden 2000, hvor bestanden blev anslået til 1.761 moskusokser, og der i øvrigt ikke er planlagt nogen kommende optælling. Moskusokserne er en vigtig ressource for byen Ittoqqortoormiit, både som indtjening for fangere og kødforsyning til borgerne.

- Et tæt samarbejde med beboerne i Ittoqqortoormiit, som jo er dem, der kender bedst til både området, moskusokserne og klimaforandringernes effekt, er ekstremt vigtig for os. Vi glæder os til at kunne samarbejde med WWF og lokalbefolkningen om at bruge vores teknologi til at hjælpe med at registrere og optælle moskusokserne, og dermed være med til at sikre den bedste fremtid og levevilkår for dyrene, det lokale samfund og økosystemet, siger Kenneth Geipel.

Robotto går nu i gang med at finde sponsorer til projektet, som vil løbe af stablen i løbet af 2023. Sponsorerne vil gøre det muligt at sikre både planetens og dyrenes fremtid, for det er afgørende, at vi forstår klimaforandringernes effekt i det arktiske for at kunne reagere og sætte ind, hvor det er vigtigst.