Lyt til artiklen:

Ny rekord på Sønderjyske Fællesdyrskue

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Abonnementsartikel

2022-udgaven af Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa blev et tilløbsstykke - og satte rekord med lige omkring 23.000 gæster.

Så mange gæster har der aldrig været tidligere, hvor besøgstallet sædvanligvis har ligget mellem 18.000 og 22.000 de senere år. Vejrguderne viste sig fra deres bedste side, og det betød, at mange af dyrskuets gæster blev længe på pladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye formand for Det Sønderjyske Fællesdyrskue, Dirk Andresen, glædede sig ved åbningen over, at det igen var muligt at afvikle et dyrskue igen.

Tidligere i år var der fortsat usikkerhed omkring, hvorvidt coronapandemien ville medføre den tredje aflysning på stribe. Men coronaen har sluppet sit tag, og stort set samtlige stande var udsolgte.

rich-media-2
De sønderjyske New Holland-forhandlere strøg til tops i konkurrencen om skuets bedste stand. Pressefoto: Foto: Anita Osk Fastrup.

Ny formand

Dirk Andresen er den nye formand, efter at Jørgen Popp Petersen - formand siden 2004 - er blevet borgmester i Tønder Kommune.

Én af nyskabelserne i år var opstillingen af teltstalde de dyrene, som var med ved dyrskuet, og arrangørerne kan konstatere, at det gik rigtig godt med de nye stalde.

Samtidig lyder det fra Mette Sørensen, der er koordinator på dyrskuet, at der både fredag og lørdag var en utrolig hyggelig atmosfære rundt på hele pladsen. Dyrskuet blev endnu engang en rigtig familiebegivenhed, og der var eksempelvis mange aktiviteter for børn, som flittigt blev benyttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Der var masser af aktiviteter for børnene i forbindelse med dyrskuet. Foto: Anita Osk Fastrup.

Høje karakterer

På dyrskuet var der tilmeldt mange flotte dyr, og dommerne gav høje point for, hvad de så i dyrskueringen.

Ved den traditionsrige dyrskuefrokost fredag middag var der flere taler, der var musik, og så var der kåring af dyrskuets bedste stande.

Fællesstanden, som de sønderjyske New Holland-forhandlere havde opbygget, strøg til tops sammen med Naturhjørnet ved Danmarks Jægerforbund og Husdyrformidling Syd.

Præmielisterne kan ses på fællesdyrskuets hjemmeside: dyrskuet.dk