Lyt til artiklen:

Effektiv ukrudtsrenser til både private og professionelle

00:00
Hastighed: ???x
02:57

Abonnementsartikel

Behandling af ukrudt er blevet meget besværligt de senere år. Først og fremmest er der lagt restriktioner på brugen af gift, hvilket er godt for miljøet, og tilhører man gruppen af brugere, der alligevel insisterer på at svine miljøet til, så er det ganske enkelt blevet meget dyrere at brug for eksempel Roundup.

Ikke mindst for private brugere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er jagten for alvor gået ind på miljøvenlige metoder til at fjerne ukrudt, og hos Havdrup Maskinforretning har man nu fået fingrene i en ny maskine, der udover at være yderst effektiv og miljøvenlig også er ekstrem nem at bruge.

Der er tale om den ukrudtsrenseren Stama Eco Weedkiller.

- Maskinen arbejder med kogende vand, og der er tale om elektrisk opvarmning af vandet. Det betyder, at man slipper helt for brandfare under arbejdet, fortæller Leif Malm, salgskonsulent Havdrup Maskinforretning

- Man kan arbejde i al slags vejr, i modsætning til brug af gasbrænder, som er den maskine, vi sammenligner den med. Med en gasbrænder kan du for eksempel ikke arbejde i blæsevejr, for så kan du ikke styre flammen, fremhæver han.

rich-media-2
Stama Eco Weedkiller fylder ikke meget og er nem at transportere. Pressefoto.

Miljøvenlig

Ud over at man ikke risikerer at brænde hytten af under arbejdet, så er den nye Eco Weedkiller yderst miljøvenlig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selve opvarmningen af vandet foregår via ledning og almindelig 220V. Når vandet rammer de 100 grader, så tager man ledningen fra og er klar til at gå i gang med arbejdet.

- Det der sker, er, at når vandet udvider sig, så danner det tryk inde i beholderen, og det er det tryk, du bruger under arbejdet, siger Leif Malm og fortsætter.

- Vi har kigget på markedet, og kan konstatere, at den er yderst velegnet til mindre kirkegårde. Den koster ikke så meget, og den er nem at komme rundt med. Men vi har sat nogle andre hjul på, end dem maskinen oprindeligt er produceret med. Det har vi gjort, fordi at den ellers nemt kunne køre fast i de perlesten, som typisk er på kirkegårde.

Både professionelle og private

Men det er ikke kun små kirkegårde, der vil få glæde af den nye ukrudtsmaskine. Målgruppen er også private brugere, fordi den er så nem at bruge.

- Maskinen er udstyret med en "kop" på cirka otte centimeter for enden af røret, så man kan pumpe dampen ind alle steder. Du kan gå helt tæt på bygninger, og fordi man kan komme helt tæt på ukrudtet, så kan man for eksempel komme helt ind under en hæk, som ikke bliver beskadiget under arbejdet, siger Leif Halm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ukrudtsbehandling for syv kroner

Maskinen vejer 51 kilo, når tanken på de 25 liter vand er fyldt op, og den tager cirka halvanden time om at varme op. Den bruger 2 kW, så prisen for en tankfuld ukrudtsbehandling er for private omkring en seks-syv kroner.

Er man i den situation, at man har solopvarmet vand til rådighed, nedsættes opvarmningstiden betragteligt.

Endelig er kernen i maskinen lavet af rustfrit stål, hvilket ifølge producenten giver en lang levetid.

rich-media-5
Stama Eco Weedkiller har i den danske udgave fået monteret større hjul . Pressefoto.